Ny Danish.Care-analyse: Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi er klar til at løfte velfærden – hvornår er regeringen?
En ny analyse fra Danish.Care viser stigende indtjening blandt virksomhederne bag hjælpemidler og velfærdsteknologi - men fremgangen er ulige fordelt. Danish.Care efterlyser en samlet strategisk satsning fra politisk hold, som kan få flere løsninger ud at gøre den forskel, de er skabt til for borgere og medarbejdere.
Når virksomhederne i hjælpemiddel- og velfærdsteknologibranchen står stærkere økonomisk, handler det om mere end bare sorte tal på bundlinjen. Det giver bedre muligheder for at investere i udvikling, dokumentere løsningernes værdi og understøtte, at de fungerer i praksis - og så handler det om vores alles fremtidige velfærdssamfund og den omsorg, pleje og behandling, vi kan forvente at blive tilbudt.
Derfor er der i første omgang positive takter i en ny brancheanalyse som Dansk Industri har udført for Danish.Care. Fra 2022 til 2025 er det gennemsnitlige driftsresultat pr. ansat steget fra 72.000 kr. til 154.000 kr.
Virksomhederne bag tallene udvikler, producerer og leverer løsninger, der indgår i hverdagen på sundheds-, ældre- og socialområdet. Deres økonomiske udvikling er derfor også interessant i et bredere velfærdsperspektiv.
Analysen kommer samtidig med folketingets åbning og at regeringen har fremlagt sit lovprogram for 2026-2027. Her er der blandt andet initiativer om kunstig intelligens og hjælpemidler, som Danish.Care har efterspurgt. Men Danish.Care efterlyser fortsat en samlet strategisk satsning på velfærdsteknologi, der understøtter en større udbredelse af branchens løsninger.
- Vi har brug for en stærk branche, som kan investere i udviklingen af de hjælpemidler og teknologier, der skal understøtte vores velfærd i de kommende mange år. Bedre indtjening for branchens virksomheder giver et større økonomisk råderum til at udvikle løsninger og hjælpe dem godt i brug. Det er vigtigt, fordi løsningerne kan give borgerne større selvstændighed og styrke de fagprofessionelles arbejdsmiljø, men i særdeleshed også fordi løsningerne kan frigøre værdifuld tid til den pleje og omsorg, som kun et menneske kan yde. Det er strengt nødvendigt med de rekrutterings- og arbejdskraftsudfordringer, vi ser ind i på sundheds-, pleje- og omsorgsområdet, fortæller Charlotte Enevoldsen, som er Head of Public Affairs i Danish.Care.
De små virksomheder får ikke samme del i fremgangen
Trods de positive takter i branchens gennemsnitlige driftsresultat er alt ikke fryd og gammen. Analysen viser nemlig også, at den positive udvikling især er drevet af store og mellemstore virksomheder. De små virksomheder står omvendt i stampe.
Hos de største virksomheder er driftsresultatet pr. ansat steget fra 73.000 kr. i 2022 til 242.000 kr. i 2025. De små virksomheder har derimod ligget på et niveau lidt under 50.000 kr. gennem hele analyseperioden fra 2018 til 2025.
Forskellen er væsentlig i en branche, hvor 88 pct. af virksomhederne i analysens størrelsesopdeling er små. Det vil her sige virksomheder med en balancesum under 50 millioner kr.
Fremgangen betyder heller ikke, at en større andel af virksomhederne har overskud på driften. På tværs af branchen har andelen ligget stabilt omkring 67-68 pct. siden 2018. Hos de små virksomheder er det cirka to ud af tre.
Tallene tegner dermed et billede af en branche, som samlet set står stærkere, men hvor mange virksomheder ikke oplever den samme fremgang.
Regeringen skal sætte turbo på udbredelsen af velfærdsteknologi
For Danish.Care er den stærkere økonomi et positivt udgangspunkt for branchens fortsatte bidrag til velfærden. Men virksomhedernes udvikling og investeringer skal følges af politisk handling, hvis flere borgere og medarbejdere skal få gavn af løsningerne.
Regeringens lovprogram indeholder blandt andet forslag om rammerne for offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens og forenkling af reglerne om hjælpemidler. Det er relevante initiativer som også står på ønskelisten hos Danish.Care, men Danish.Care efterlyser også en samlet retning for, hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologi skal spille en større rolle i løsningen af velfærdens udfordringer.
- Lovprogrammet indeholder relevante initiativer om kunstig intelligens og hjælpemidler, og det er noget af det vi har efterspurgt. Men vi savner fortsat den samlede strategiske satsning på velfærdsteknologi, som regeringen har stillet os i udsigt. Regeringen bør fremlægge en tydelig plan med konkrete initiativer og en tidsplan for, hvordan ambitionerne bliver omsat til større udbredelse. Det kræver ikke nødvendigvis ny lovgivning på alle områder, men det kræver politisk prioritering og handling, siger Charlotte Enevoldsen og fortsætter:
- Når kommunerne køber ind, ønsker vi et større fokus på den værdi, hjælpemidler og velfærdsteknologi kan skabe i hverdagen. Branchen står klar med mange gode og innovative løsninger, og vi skal have hele bredden af virksomheder med, så også de mindre virksomheders løsninger kommer i spil. Bedre indtjening giver et stærkere grundlag for at investere i fremtidens velfærd. Men gevinsten for samfundet kommer først, når løsningerne bliver brugt og giver borgerne større selvstændighed, styrker arbejdsmiljøet og frigør tid til pleje og omsorg. Det er den udvikling, regeringens strategiske satsning skal sætte fart på.
