Image6@2x

Nyt og opdateret: Erfaringer fra praksis giver nyt liv til Danish.Cares løsningskatalog

Danish.Care samler nu branchens løsninger på en ny side og videreudvikler det velkendte løsningskatalog med stemmer fra praksis. Se og læs mere om det nye katalog her. 

Hvad betyder det for borgeren at kunne tage sin medicin uden at vente på hjemmeplejen? Og hvordan oplever medarbejderne, at et hjælpemiddel frigør tid eller letter en fysisk krævende opgave? 

Det er den slags erfaringer, der nu får mere plads i Danish.Cares velkendte løsningskatalog. Kataloget er et kendt tilbud, men med den nye side på Danish.Care kaldet ’Branchens løsninger’ vil vi nu både øge fokus på de enkelte teknologier og hjælpemidler, samtidig med at vi dykker ned i brugernes oplevelser. På den måde styrker vi indblikket i, hvordan branchens løsninger gør en forskel i praksis. 

Dem der bruger løsningerne får ordet 

Fremover skal virksomheder, der ønsker at få en løsning med i kataloget, også levere citater fra praksis. Beskrivelsen af produktet og dets anvendelse skal dermed suppleres med konkrete erfaringer fra de mennesker, der har løsningen tæt inde på livet. 

Det kan eksempelvis være en medarbejder, der oplever færre tunge løft, eller en leder, der fortæller om nye muligheder for at bruge personalets tid. Citaterne skal gøre det tydeligere, hvordan løsningerne indgår i hverdagen, og hvilken værdi de opleves at skabe. 

For kommuner og regioner, der overvejer at tage en teknologi i brug, kan erfaringer fra andre være et værdifuldt supplement til produktbeskrivelsen. De giver et indblik i anvendelsen og et afsæt for at vurdere, om løsningen kan være relevant i egen organisation. 

En hverdag med større selvstændighed 

Et eksempel findes allerede på side 19 i løsningskataloget. Her fortæller Morten Højholt, leder af E-teamet i Hjørring, om erfaringerne med medicinrobotten Smila fra Specific Care. 

Han beskriver blandt andet, hvordan borgere oplever større frihed og selvstændighed, når de får støtte til at tage deres medicin uden at være afhængige af fysiske besøg. Samtidig bliver borgerne mere aktive i deres egen medicinhåndtering. 

Det giver et konkret indblik i, hvad teknologien kan betyde for den enkelte – og en smagsprøve på de erfaringer, vi ønsker at samle flere af i kataloget. 

Er jeres løsning allerede med – eller skal den være det? 

Fremover skal virksomheder, der vil være en del af Danish.Cares løsningskatalog, bidrage med citater fra dem, der bruger løsningerne i hverdagen.  

Samtidig opfordrer vi virksomheder, der allerede er med i kataloget, til at indsende deres kunders erfaringer. Vi hører meget gerne fra jer, så vi i fællesskab kan få det hele på plads. 

Tag gerne fat i en kunde eller samarbejdspartner, der kan sætte ord på erfaringerne med jeres løsning. Hvad har den ændret i hverdagen? Hvilken forskel oplever medarbejderne eller borgerne? Konkrete eksempler kan gøre jeres bidrag mere relevant for andre, der står med lignende behov. 

For mere information kontakt Anders Lyck Fogh-Schultz, Chefkonsulent | Netværksleder i CareNet, på alfs@di.dk eller telefon 2299 3244. 

Besøg den nye side på Danish.Care og gå på opdagelse i løsningskataloget her

lk.png
North American.png

Seminar: Adgang til det nordamerikanske marked

The Trade Council inviterer til seminar i København, som led i at støtte danske MedTech SMV'er i at...

Læs mere
Tak for i år! DC (2).png

En vellykket Health & Rehab-messe er rundet af

Health & Rehab-messen, Nordeuropas største fagmesse inden for hjælpemidler, sundheds- og...

Læs mere
LS bar Folkemøde 2023.jpg

Folkemøde: Kom til torsdagsbar for life science-branchen

Den 15. - 17. juni er der folkemøde i Allinge på Bornholm. Danish.Care er endnu engang repræsenteret...

Læs mere
Design uden navn (2).png

Vinderen af Årets Nyhed på Health & Rehab er kåret

På Health & Rehab-messen er Årets Nyhed netop kåret og prisen går til et produkt, som har...

Læs mere
Health-rehab2020_0738_small.jpg

Fremtidens smarte løsninger samlet på messe

Pressemeddelelse 17. maj 2023: Det handler om velfærdsteknologi og hjælpemidler når det tirsdag den...

Læs mere
MDR grafik (600 × 338px) (1).jpg

Health & Rehab: MDR seminar

Hvordan kommer vi videre med MDR, forordningen for medicinsk udstyr, i kommunerne og i samarbejde...

Læs mere
Om 2 uger åbner vi dørene til dette års Health & Rehab. er du klar (1) web.jpg

Om under to uger åbner vi dørene til Health & Rehab

Om under to uger, tirsdag den 23. maj, åbner vi dørene til dette års Health & Rehab-messe i Bella...

Læs mere
MDR (600 × 338px).png

Health & Rehab: Kom til seminar om MDR

Den 25. maj afholder Danish.Care seminar om MDR på Health & Rehab i Bella Center Copenhagen. For...

Læs mere