Image6@2x

Centrale initiativer på ældreområdet lader fortsat vente på sig

Strategien for udbredelse af velfærdsteknologi lader fortsat vente på sig, og arbejdet i Rådet for et aldersvenligt Danmark ventes først afsluttet i 2027. Danish.Care efterlyser en tydelig tidsplan og handling på de anbefalinger, branchen allerede har bidraget til. 

Ældreområdet står med udfordringer, som kræver politisk prioritering. Men flere af de initiativer, der skal bidrage til løsningerne, har fortsat lange eller uklare tidshorisonter. 

I et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev forklarer børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF), at han vil koncentrere indsatsen om færre, større tiltag. Demens og rekruttering står først, mens forebyggelsespakken ”Flere gode år” og arbejdet for et aldersvenligt Danmark får en længere tidshorisont. 

For Danish.Care er det afgørende, at denne prioritering ikke betyder, at allerede forberedte initiativer mister yderligere fremdrift. 

Velfærdsteknologi kræver mere end nye anbefalinger 

I interviewet fremhæver ministeren velfærdsteknologi som et supplement, der skal give ældre mere tid med medarbejdere, de kender.  

Men, som Danish.Care også påpegede ved valgudskrivelsen i marts, så repræsenterer et folketingsvalg en reel risiko for, at flere centrale spor på ældre- og velfærdsteknologiområdet bliver forsinket, omprioriteret eller efterladt uden en klar tidshorisont.  

I september 2025 kom Partnerskabet for udbredelse og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen, som Danish.Care tog aktiv del i, med syv konkrete anbefalinger til den daværende ældreminister, Mette Kierkgaard. Den nationale strategi for velfærdsteknologi, som partnerskabets anbefalinger skulle danne grundlag for, skulle ifølge ældreministeren offentliggøres inden jul 2025.  

Men her – over et år efter anbefalingerne blev sendt ind til Christiansborg – mangler der dog stadig en endelig lanceringsdato.  

- Der er behov for klarhed over, hvordan det videre arbejde bygger på de eksisterende anbefalinger, og hvornår det bliver omsat til konkrete beslutninger, der kan gøre en forskel i praksis. Virksomhederne står klar med de gode løsninger, så det handler bare om at komme i gang, siger Charlotte Enevoldsen, head of public affairs i Danish.Care, og fortsætter: 

- For Danish.Care og vores medlemmer hænger velfærdsteknologi tæt sammen med ministerens ambition om at sikre medarbejderne mere tid. Derfor bør udbredelsen af disse løsninger være en integreret del af indsatsen mod personalemangel. Kommuner og virksomheder har brug for en fælles retning, der understøtter investering, implementering og anvendelse i den daglige pleje. 

Rådets arbejde skal følges af politisk handling 

Også arbejdet i Rådet for et aldersvenligt Danmark, hvor Danish.Care deltager, er forsinket. Rådets vision skulle oprindeligt have været klar i foråret 2026. 

Jacob Mark oplyser nu til Faglige Seniorers nyhedsbrev, at arbejdet skal i gang igen og efter planen afsluttes næste år. Derefter skal anbefalingerne danne grundlag for en 2040-strategi. En mere præcis tidsplan følger efter dialog med rådet. 

Det betyder, at der fortsat er usikkerhed om, hvornår rådets bidrag kan føre til konkrete politiske initiativer. 

Danish.Care bidrager med branchens perspektiver på, hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologi kan understøtte et selvstændigt og aktivt ældreliv. Det er væsentligt, at denne viden får gennemslag i de kommende beslutninger. 

Tydelige milepæle er nødvendige 

Grundigt politisk arbejde og ordentlig implementering tager tid. Men gentagne forsinkelser gør det vanskeligere at fastholde retning og momentum på et område, hvor behovet for løsninger allerede er stort. Derfor kommer Charlotte Enevoldsen med en opfordring til regeringen:  

- Vi opfordrer til tydelige milepæle for både strategien for velfærdsteknologi og opfølgningen på rådets arbejde. Ambitionerne skal omsættes til rammer, som gør det lettere at få løsningerne ud til borgere og medarbejdere. Det arbejde bør have høj prioritet nu. 

jacob_mark_dc.jpg (1)
Debat DHF, ETF og DC.png

Debat: tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sammen fire konkrete forslag til...

Læs mere
seng_ai_nyhedsbrev.jpg

Danish.Care om Regeringens finanslovsudspil: Det ser lovende ud - men nu skal det omsættes til reel værdiskabelse

I Regeringens seneste finanslovsudspil har der været et tydeligt fokus på life science-branchen i...

Læs mere
VT2023 web.png

Det fulde program for Velfærdsteknologi anno 2023 er offentliggjort

Konferencen Velfærdsteknologi anno 2023 nærmer sig og den 10. oktober går det løs i Odense Congress...

Læs mere
UK_DC_PRE_ENTRY.jpg

Gratis workshop om forretningsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i UK

Danish.Care er medarrangør på en workshop d. 21. september 2023 i København om eksportmuligheder i...

Læs mere
Anders.jpg

Skalering og internationalisering af velfærdsteknologi hænger uløseligt sammen, hvis vi skal løfte indsatsen

Debat: Chefkonsulent i Danish.Care Anders Lyck Fogh-Schultz sætter fokus på sammenhængen mellem...

Læs mere
hospital (600 × 338px).png

En avanceret teknologisk løsning til optimering af sundhedsovervågning

WARD Clinical Support System appen er designet til effektivt at hjælpe sygeplejersker og læger med...

Læs mere
Kompressionsstrømper.jpg

Åbent brev til politikere:  Tillid og smidighed bør erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.Care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sendt et åbent brev til 12...

Læs mere
keynote layout 2 DC.png

Har Norge knækket implementeringskoden?

I de senere år har Norge markeret sig som en pioner inden for velfærdsteknologi og digital...

Læs mere