Image6@2x

Medlemsfordele

Hvad får jeg ud af et medlemskab i Danish.Care?

Danish.Care er brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi, og gennem et medlemskab i foreningen får du en lang række fordele, som både direkte og indirekte kan skabe reel værdi i din virksomhed.


Interessevaretagelse og lobbyvirksomhed
Som medlem af Danish.Care får din virksomhed direkte udbytte af og indflydelse på Danish.Cares arbejde med at varetage branchens interesser i forhold til myndigheder, organisationer og politikere.

Som brancheforening repræsenterer Danish.Care en lang række virksomheder, der beskæftiger sig med hjælpemidler og velfærdsteknologi. Sammen står vi stærkere, og det er vores medlemmer, der er med til at sætte dagsordenen og retningen, når vi trækker i arbejdstøjet og tager turen til Christiansborg. Vi samarbejder med alle aktører, som har betydning for branchens rammevilkår og udvikling.

Eksport 
Som medlem får I direkte indflydelse på branches eksportaktiviteter - herunder prioritering af fælles eksportfremstød og messedeltagelse i udlandet, delegationsbesøg og netværksmøder. Vi samarbejder med Danish Export Association, Dansk Industri og The Trade Council (Eksportrådet) og modtager eksportstøtte til en række af vores fælles eksportfremstød. 

Udbud og det danske marked 
Danish.Care tilbyder sine medlemmer sparring i forhold til udbud og salg til det danske marked - herunder dialog med offentlige indkøbsorganisationer i kommuner, regioner og stat. Dette gælder for eksempel i forbindelse med konkrete udbud, udbudsloven, e-handel og andre rammevilkår. Som brancheforening kan vi også løfte opgaver i forhold til generelle problematikker ved konkrete udbudssager. 

Gennem vores drift af netværket for sundheds- og velfærdsteknologi, CareNet, har vi desuden en god og troværdig relation til - og en løbende direkte dialog med - en lang række offentlige parter med interesse for sundheds- og velfærdsteknologi samt hjælpemidler.

Health & Rehab by Danish.Care
Danish.Care arrangerer Nordeuropas førende messe for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, digitale løsninger og pleje- og hospitalsudstyr, Health & Rehab - hvert andet forår i Bella Center Copenhagen.

Messen er branchens vigtigste mødested og forum for vidensdeling, faglig udvikling og nye relationer og har cirka 7.500 besøgende og 175 udstillere. Medlemskab i Danish.Care giver indflydelse på messens udvikling, og brancheforeningens medlemmer - samt medlemmer af CareNet - opnår 25 procent rabat på standlejen.

Netværk og medlemsmøder
Som medlem af Danish.Care får din virksomhed og tilknyttede medarbejdere mulighed for at opnå brancherelevant sparring, erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi mødes flere gange om året på medlemsmøder, i netværksgrupper samt på udstillinger og konferencer i både ind- og udland.
Læs mere om Danish.Cares netværksgrupper her

Synlighed og profilering  
Som medlemsvirksomhed bliver I profileret og markedsført både individuelt og som branche via Danish.Cares hjemmeside, vores løsningkatalog og andet fælles markedsføringsmateriale. Vi kommunikerer til både medlemmer og omverden via nyhedsbrevet Danish.Care Nyt samt på diverse online og sociale medieplatforme. 

Medlemstilbud

CareNet - Dansk Netværk for Sundheds- og Velfærdsteknologi
CareNet er arrangør på den årlige Velfærdsteknologi anno 20XX i Odense Congress Center, hvor Danish.Care-medlemmer får 25 procent på standlejen i konferencens integrerede udstilling. Klik her for at læse mere om CareNet

NP advokater - rådgivning til rabatpris
Danish.Care medlemmer tilbydes advokatrådgivning hos NP advokater til rabatpris. De er eksperter i indkøb og udbud. 
Klik her for at læse mere om NP advokater
Rabatpris oplyses ved henvendelse til dem eller til Danish.Cares sekretariat

Danish Export Association - rabat på medlemskab og kurser til medlemspris
Medlemmer af Danish.Care får 50 procent rabat på kontingentet i de første to års medlemskab af Danish Export Association.

Danish.Care medlemmer tilbydes deltagelse på Danish Export Associations Export Academy-kurser med samme rabat, som gælder Danish Export Associations egne medlemmer.
Klik her for at læse om Export Academy-kurserne

Samarbejdet mellem Danish.Care og Danish Export Association indebærer også planlægning og gennemførsel af konkrete fælles eksportaktiviteter som eksportfremstød, delegationsrejser og studieture. Og det vedrører vidensdeling, webinarer, kurser og uddannelse.

Vil du være medlem af Danish.Care?

Udfyld indmeldelsesskema her

Vil du vide mere om brancheforeningen Danish.Care og vores arbejde?

Hent one pager her
Get one pager in English here