Image6@2x

Kommunerne tøver stadig med velfærdsteknologi

Praktisk indførsel af velfærdsteknologi er stadig en barriere i kommunerne, viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Selv om et klart flertal af de danske kommuner mener, at velfærdsteknologi er vigtig for at kunne fastholde fremtidens kommunale velfærdsniveau, så vurderer knapt halvdelen (46,8 procent) af kommunernes fagfolk også, at den praktiske indførsel af velfærdsteknologi kun er indfriet i mindre grad i forhold til det potentielle udbytte. Mere end 61 procent af de adspurgte kommuner mener, at velfærdsteknologi er vigtigt for at fastholde velfærdsniveauet.

Det viser en rundspørge blandt landets kommuner, som Teknologisk Institut offentliggør i forbindelse med konferencen Velfærdsteknologi anno 2019 i Odense tirsdag (3. september) i samarbejde med CareNet og Danish.Care. Velfærdsteknologi kan for eksempel være løftestole til personer, der har brug for hjælp til at rejse sig efter at være faldet, eller spiseredskaber til borgere med funktionsnedsættelse.

Vigtigt indsatsområde
- Ud fra undersøgelsen kan vi se, at kommunerne ser velfærdsteknologi som et vigtigt indsatsområde, der bidrager til at øge borgernes livskvalitet og skabe økonomiske besparelser. Men undersøgelsen viser også, at der er et stort behov for at yde en ekstra indsats for at bane vejen for, at potentialet i de velfærdsteknologiske løsninger indfries og kan komme borgere, personale og samfundet til gavn. Derfor er det nødvendigt at der gøres en indsats, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, der er programchef hos Teknologisk Institut og næstformand hos Danish.Care.

Ifølge undersøgelsen mener 57,5 procent af de adspurgte kommuner, at den praktiske brug af velfærdsteknologi er den største barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi. 40 procent peger på økonomi som den største barriere, mens 38,8 procent peger på accept af teknologien hos medarbejderne som den største barriere.

Efteruddannelse
Troels Oliver Vilms Pedersen peger blandt andet på efteruddannelse som en løsning på de konkrete problemer.

- Efteruddannelse af de dygtige folk, som allerede gør et fantastisk arbejde i den danske hjemmepleje og på plejehjem, kan være med til at øge deres kendskab til teknologierne og på den måde gøre dem tryggere ved at anvende dem. Vi har tidligere set, at indkøbt velfærdsteknologi samler støv, fordi personalet ikke kan bruge det, siger Troels Oliver Vilms Pedersen.

- Derudover er det nødvenligt, at kommunerne analyserer de totale omkostninger forbundet med de forskellige valg af, hvordan og hvilken hjælp man giver ældre bruges til at skabe et bedre overblik over økonomien, forbundet med velfærdsteknologi, tilføjer han.

Behov for en ekstra indsats
Noget tyder på, at den ekstra indsats bliver et fokusområde hos flere kommuner i fremtiden. 55 procent af kommunerne svarer nemlig, at velfærdsteknologi i høj grad vil være et særligt indsatsområde i kommunen i de kommende år.

Befolkningsprognoserne viser, at der med fremtidens befolkningssammensætning vil være flere ældre, som har brug for velfærdsydelser. Danmarks Statistik vurderer, at andelen af befolkningen, som er over 80 år, vil stige fra 263.684 til 495.967 i 2040, altså knapt en fordobling indenfor de næste 20 år.

Undersøgelsen ”Velfærdsteknologi i de danske kommuner” er baseret på besvarelser fra 80 ud af landets 98 kommuner. Undersøgelsen er foretaget ved at én velfærdsansvarlig person pr. kommune er kommet med besvarelser.

Yderligere oplysninger  
Programchef Troels Oliver Vilms Pedersen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2083, mail: tovp@teknologisk.dk  

Direktør Morten Rasmussen, Danish.Care, mobil: 2738 7832, mail: mr@danish.care

Undersøgelsen fremlægges på konferencen Velfærdsteknologi anno 2019 den 3. september i Odense Congress Center (OCC).

Læs undersøgelsen her

Læs mere om konferencen her

survey_VT2019_billede_600x320.jpg
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere
Er du vores nye kollega (1).png

Projektmedarbejder søges til messen Health & Rehab (deltidsstilling)

Vi søger en ny kollega som kan hjælpe os i sekretariatet i Danish.Care med at planlægge og...

Læs mere
Anbefalinger om velfærdsteknologi og hjælpemidler til.png

Danish.Care og Aarhus Kommune: Fem anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen

Aarhus Kommune og Danish.Care har udarbejdet fem anbefalinger til sundhedsstrukturkommissionen, med...

Læs mere
Velfærdsteknologilab'ets anbefalinger.png

Velfærdsteknologilab klar med fire anbefalinger til brug af mere velfærdsteknologi

Danish.Care har sammen med en række dedikerede repræsentanter arbejdet med i Dansk Erhvervs...

Læs mere
DigiRehab artikel 2024_2.png

Fordele ved lokal ekspertise i eksport: DigiRehabs vej til det nederlandske marked

DigiRehab har en inspirerende eksporthistorie fra sundhedssektoren, hvor lokal ekspertise i form af...

Læs mere
Medico kursuskatalog.png

Medicoindustrien er klar med nyt kursuskatalog

Medicoindustriens kursuskatalog for 2024 er ude nu, og de tilbyder en bred vifte af kurser og...

Læs mere
Branchedag om eksport 2024 (600 x 338 px).jpg

Branchedag om eksport af hjælpemidler og velfærdsteknologi

I samarbejde med The Trade Council inviterer Danish.Care til fælles Branchedag om eksport af...

Læs mere
Kopi af Branchedag om eksport 2024 (600 x 338 px).png

Jysk Handi har knækket koden til det svenske marked

Det svenske marked for hjælpemidler og velfærdsteknologi er præget af grundighed og struktur og det...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig