Image6@2x

Pressemeddelelse: Kommuner ser velfærdsteknologi som løsningen på manglende varme hænder

Mangel på arbejdskraft i plejesektoren fylder stadigt mere i landets kommuner, og kommunerne ser implementering af velfærdsteknologi som en nødvendig del af løsningen. Det viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, som fremlægges ved konferencen Velfærdsteknologi anno 2021 i Odense tirsdag den 14. september.

Der mangler hænder ude i kommunerne – og dét problem bliver ikke mindre de kommende år.  

Sådan lyder det næsten enstemmigt fra kommunerne rundt omkring i Danmark. 

Langt størstedelen af de danske kommuner oplever problemer med at rekruttere personale til omsorgsfagene – som for eksempel sosu-assistenter. Det drejer som om hele 92 procent, der oplever, at deres kommune har vanskeligt ved at finde hænder nok til opgaverne.

Det viser en ny rundspørge blandt landets kommuner - som Teknologisk Institut har udarbejdet i samarbejde med CareNet og Danish.Care.

Hele 94 procent af kommunerne mener, at de i fremtiden vil mangle varme hænder. Næsten ligeså mange er enige om, at implementering af velfærdsteknologi er en nødvendighed for at kunne fastholde velfærdsniveauet i de danske kommuner.

- Ud fra undersøgelsen kan vi se, at kommunerne ser velfærdsteknologi som et vigtigt indsatsområde, der bidrager til at øge borgernes livskvalitet, skabe økonomiske besparelser, men som i lige så høj grad kan være med til at sikre et godt arbejdsmiljø og komme manglen på de varme hænder i forkøbet, siger Morten Rasmussen, der er direktør i Danish.Care.

Velfærdsteknologi kan for eksempel være intelligente senge, der forebygger liggesår, medicinrobotter til udlevering af medicin eller tablets til konsultationer med sundhedspersonale.

Faktisk har antallet af kommuner, der kigger i retningen af velfærdsteknologi som supplement til de varme hænder, ikke været højere, end det er lige nu.

Undersøgelsen har kigget nærmere på kommunernes anvendelse af velfærdsteknologi i 2021, og hvilke oplevelser og erfaringer brugen af teknologien har givet.

Udnyttelse af teknologiens hjælpende ’hænder
Ifølge undersøgelsen er der stadig et stykke vej, før velfærdsteknologien har indfriet sit potentiale i kommunerne.

- Der ligger endnu et stort og uudnyttet potentiale i kommunerne, når det kommer til anvendelse af velfærdsteknologi som supplement til social- og sundhedsansatte, fortæller Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder ved Teknologisk Institut.

-  For at indfri potentialet er det dog nødvendigt at sætte fokus på den opgave, der ligger i at implementere både eksisterende og fremtidige løsninger i praksis – og i den forbindelse, hvordan vi uddanner fremtidens sundhedsprofessionelle i velfærdsteknologi og teknologiforståelse, tilføjer hun.

Flere at tage sig af
Befolkningsprognoserne viser, at der med fremtidens befolkningssammensætning vil være flere ældre, som har brug for velfærdsydelser. Danmarks Statistik vurderer, at andelen af befolkningen, som er over 80 år, vil stige fra godt 272.300 i 2020 til godt 433.500 i 2030 – det svarer til en forøgelse på mere end 59 procent.

Derimod forventes antallet af 18-64-årige at falde.

- Og det er lige netop dér, at implementering af velfærdsteknologi kan være en nødvendighed, fordi der simpelthen ikke er hænder nok til at varetage de plejeopgaver, det stigende antal af ældre medfører, fortæller Daniel Juul Rosengreen Christensen fra Aalborg kommune. 

- Der skal ske noget for, at vi bliver klar til arbejdet, der tydeligvis ligger foran os, tilføjer Daniel Juul Rosengreen Christensen.  

Undersøgelsen foretaget af Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care viser også, at kommunerne specielt ser et stigende behov for at anvende velfærdsteknologi til at aflaste personalet i hjemmeplejen.

Undersøgelsen ”Velfærdsteknologi i de danske kommuner” er baseret på besvarelser fra 71 ud af landets 98 kommuner. Undersøgelsen er foretaget ved, at én velfærdsansvarlig person pr. kommune er kommet med besvarelser.

Undersøgelsen fremlægges på konferencen Velfærdsteknologi anno 2021 den 14. september i Odense Congress Center (OCC).

Yderligere oplysninger 

  • Forretningsleder Birgitte Østergård Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1525, mail: bso@teknologisk.dk  
  • Direktør Morten Rasmussen, Danish.Care, mobil: 2738 7832, mail: mr@danish.care
  • Netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz, CareNet, mobil: 2299 3244, mail: alfs@danish.care
  • Daniel Juul Rosengreen Christensen, Konsulent, Kvalitets- og Innovationsenhed, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune, tlf. 2520 1428, mail: djrc-aeh@aalborg.dk
  • Pressekontakt: Kommunikationskonsulent Mette Rønn Outzen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1041, mail: metr@teknologisk.dk

Om konferencen Velfærdsteknologi anno 2021
Årets velfærdsteknologiske konference den 14. september 2021 i Odense Congress Center (OCC).

Der er oplæg om ’best practice’, nye tendenser og redskaber til at overvinde implementeringen af velfærdsteknologiens udfordringer. Der er mulighed for at opleve state-of-the-art inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler, når branchen udstiller deres mest innovative løsninger.

Bag Velfærdsteknologi anno 2021 står DanishCare, CareNet og Teknologisk Institut.

Velfærdsteknologi anno 2021: Færre hænder - mere omsorg

Læs nyeste rapport:

Velfærdsteknologi anno 2022

Velfærdsteknologianno2021.jpg
Kopi af Branchedag om eksport 2024 (600 x 338 px).png

Jysk Handi har knækket koden til det svenske marked

Det svenske marked for hjælpemidler og velfærdsteknologi er præget af grundighed og struktur og det...

Læs mere
DC JUL 2023.png

Julehilsen fra Danish.Care til alle medlemmer og samarbejdspartnere.

I det forgangne år er velfærdsteknologi og hjælpemidler igen for alvor kommet på radaren – i...

Læs mere
Ældre herre VT - HUSK fotocredit.png

Kommune og branchen: Eksportpotentialet for velfærdsteknologi er stort, lad os rykke på det

Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus...

Læs mere
Kørestol, uskarp.png

Danske Regioner: Vi skal have hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler

"Borgerne skal have garanti for udlevering af de mest almindelige og simple hjælpemidler." Sådan...

Læs mere
Design uden navn (5).png (1)

Forskellige veje til fremtidens sundhedsvæsen: KL og Danske Regioner er langt fra enige om strukturen

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har begge præsenteret deres visioner ift....

Læs mere
Morten Rasmussen_DanishCare (2).JPG

Danish.Care og FOA: Der er brug for en national tilgang til implementering af teknologi i ældreplejen

Kommunerne står over for udfordringer med at digitalisere og implementere ny teknologi i ældreplejen...

Læs mere
ministerbesøg Rødovre (1).png

Erhvervsminister og ældreminister oplever velfærdsteknologi i brug på plejehjem

Mandag morgen besøgte Danish.Care sammen med ældreminister Mette Kierkgaard og erhvervsminister...

Læs mere
Design uden navn (7).png

Danske ældre er positivt stemt overfor velfærdsteknologi

Over en tredjedel af ældrerådene i danske kommuner er positivt stemt over for en øget implementering...

Læs mere
vvt.png

Erhvervs- og ældreministre: Velfærdsteknologi kan revolutionere ældreplejen

Der er et stort potentiale i velfærdsteknologi. Det betonede erhvervsminister Morten Bødskov og...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig