Image6@2x

Danish.Care og Danish Export Association indgår strategisk samarbejde for at styrke dansk eksport

Med et fælles mål om at styrke eksporten inden for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, har Danish.Care og Danish Export indgået et formelt samarbejde, for at skabe endnu mere værdi for medlemmer af begge foreninger.
 
Danish Export Association og Danish.Care har indgået en formel samarbejdsaftale, for at styrke det fælles mål om at øge dansk eksport. Aftalen bygger videre på 40 års samarbejde mellem foreningerne.
 
Både Danish.Care og Danish Export hjælper virksomheder på vej på deres internationale vækstrejse gennem vidensdeling, netværk og eksportaktiviteter. I begge foreninger er vi optagede af at sikre vores medlemmer de bedste rammebetingelser og med den nye aftale udnyttes begge foreningers respektive kompetencer og styrkepositioner til gavn for branchens virksomheder.
 
"Der er et stort potentiale for øget dansk eksport af hjælpemidler, velfærds- og sundhedsteknologi. Det er en voksende dansk styrkeposition og gennem et endnu tættere samarbejde med Danish Export om konkrete eksportaktiviteter kan vi hjælpe endnu flere medlemmer og øvrige virksomheder i branchen ud på eksportmarkederne - det er godt for den enkelte virksomhed og det er godt for Danmark," siger direktør i Danish.Care, Morten Rasmussen.
 
”Vi har i forvejen et godt samarbejde med Danish.Care, og jeg glæder mig over, at vi gennem et endnu tættere partnerskab får mulighed for at gennemføre fælles aktiviteter og danne fælles front for at styrke eksporten inden for sundheds- og velfærdsteknologi,” udtaler CEO i Export Association Anette Galskjøt ligeledes om samarbejdet.
 
Samarbejdet vedrører både planlægning og gennemførsel af konkrete fælles eksportaktiviteter som eksportfremstød, delegationsrejser og studieture. Og det vedrører vidensdeling, webinarer, kurser og uddannelse.

Medlemmer af Danish.Care får desuden mulighed for at melde sig ind i Danish Export Association med 50 procent rabat på kontingentet i de første to års medlemskab. Begge foreninger vil også samarbejde om at markedsføre hinandens tilbud og aktiviteter.

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care

DEA og DC.jpg
Nybestyrelse2024.jpg

To nye bestyrelsesmedlemmer i Danish.Care og genvalg af brancheforeningens formandskab

På Danish.Cares ordinære generalforsamling den 30. april 2024 fik vi valgt to nye medlemmer til...

Læs mere
OT Show 2024_web (1).jpg

Tag med Danish.Care til The OT Show 2024 i Birmingham i november: Se pris og setup her

Til The OT Show i november 2024 planlægger Danish.Care en fællesstand med eget konferencespor og...

Læs mere
Rehacare 2024.jpg

Tag med Danish.Care på RehaCare 2024

Tag med Danish.Care på eksportfremstød i Düsseldorf på RehaCare og deltag på Pavilion of Denmark med...

Læs mere
MEDICA 2024 (2).jpg

Tag med Danish.Care til Medica i Düsseldorf

Har du interesse for salg af rehabiliteringsudstyr og sundheds- og velfærdsteknologi, både i...

Læs mere
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig