Image6@2x

Debat: tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Mere end hver tiende dansker bruger dagligt et hjælpemiddel for at få hverdagen til at fungere. Men vejen til at få bevilliget et hjælpemiddel kan være tung og problematisk. Når borgere ikke får det rette hjælpemiddel til rette tid, koster det både livskvalitet for den enkelte bruger og penge for samfundet. Dette er noget, vi oplever på nært hold gennem vores medlemmer både i Danish.Care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen. Sammen repræsenterer vi leverandørerne af hjælpemidler, den borger, som det hele handler om, og det sundhedspersonale, som har specialistviden på området.

Derfor har vi fire konkrete forslag til forbedringer på hjælpemiddelområdet:

1. Ansvar mellem kommune og region skal gøres tydeligt
Mange personer oplever at blive kastebold mellem kommunen og regionen, fordi det ikke altid står klart, hvem der har ansvar for at betale for behandlingsredskaber, som er regionernes ansvar, og hvem der har ansvar for at betale for hjælpemidler, som er kommunernes ansvar (det såkaldte afgrænsningscirkulære). Det skal der laves om på, med nye regler der skal erstatte de nuværende processer.

2. Afskaf skelnen imellem midlertidigt og varigt behov
Det skal vurderes, om borgeren har et behov – ikke om behovet er varigt eller midlertidigt. Det komplicerer og forsinker sagsbehandling for borgeren, der har brug for et hjælpemiddel, og ventetiden kan risikere at få konsekvenser for borgerens funktionsniveau.

3. Afskaf skelnen mellem forbrugsgoder og hjælpemidler
Mange hjælpemidler er med tiden gået over til at blive kategoriseret som ”forbrugsgoder”. Det betyder, borgeren selv skal betale 50 pct. af udgiften. Egenbetaling er med til at skabe ulighed, ligesom opdelingen i hjælpemidler og forbrugsgoder giver bureaukrati i kommunerne - Derfør bør denne skelnen afskaffes.

4. Man skal ikke genbekræfte kronisk sygdom
Hvert eller hvert andet år skal alt for mange have genbekræftet en kronisk tilstand for så bagefter igen søge om hjælpemidler. Vi foreslår, at man kigger på muligheden for at indføre såkaldte seriebevillinger af hjælpemidler ligesom med receptpligtig medicin. 

Vi tror på, at tillid og smidighed er nøglen til at forbedre denne proces. Lad os sammen arbejde på at skabe en mere effektiv og brugervenlig hjælpemiddelhåndtering, der gavner både borgerne og samfundet. På baggrund af dette har vi skrevet et debatindlæg om vores anbefalinger til Sundhedsmonitor.

Læs debatindlæg med forslagene i Sundhedsmonitor den 21. september 2023 her

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care

Debat DHF, ETF og DC.png
VT25_ny_NyhederCN.jpg (1)

Mere end bare en konference: Derfor skal du udstille på Velfærdsteknologi anno 2025

18 udstillere har allerede meldt sin ankomst til Velfærdsteknologi anno 2025, men hvad får man...

Læs mere
DC Nyt -meld dig til.jpg

Er du træt af huske dig selv på at besøge vores hjemmeside? Få Danish.Care Nyt direkte i indbakken

Danish.Cares nyhedsbrev giver dig et samlet overblik over det vigtigste fra og om branchen, direkte...

Læs mere
Kopi af Glædelig sommer! (1).jpg

Danish.Care ønsker god sommer - vi holder sommerlukket uge 30+31

Sommerferien trænger sig på, og her fra Danish.Care vil vi gerne benytte muligheden for at sige tak...

Læs mere
Folkemødet_2025_i_billeder2.png

Hjælpemidler, forebyggelse og politisk dialog - Danish.Care på Folkemødet

Danish.Care deltog også i år på Folkemødet med stærke aktiviteter og fokus på at styrke...

Læs mere
VFV_CareNet_nyhed_DC.png

Videnscenter for Velfærdsteknologi er ny partner i CareNet

‍CareNet udvider endnu en gang partnerkredsen og kan med stor glæde byde velkommen til Videnscenter...

Læs mere
Kopi af Løsningskatalog_grafik2025_600x338.png

To nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

På generalforsamlingen den 27. maj 2025 valgte Danish.Care to nye medlemmer til bestyrelsen: Rikke...

Læs mere