Image6@2x

Hjælpemidler, forebyggelse og politisk dialog - Danish.Care på Folkemødet

Danish.Care deltog også i år på Folkemødet med stærke aktiviteter og fokus på at styrke hjælpemiddelområdets stemme i den politiske samtale. Gennem debat, netværk og samarbejder blev branchens løsninger og udfordringer sat til dialog. 

"Det er afgørende, at hjælpemiddel- og velfærdsteknologiområdet bliver tænkt aktivt ind i de store politiske samtaler om fremtidens sundhed og velfærd. På Folkemødet har vi mulighed for at vise, hvordan vores branche bidrager med løsninger, der både gavner borgere og aflaster systemet," siger Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care. 

Fokus på adgang og systemudfordringer 
Et af de centrale arrangementer var Danish.Cares debat, der var arrangeret sammen med Medicoindustrien, om borgernes adgang til hjælpemidler og behandlingsredskaber. Med titlen Er det kun for de morgenfriske at få det rette hjælpemiddel? blev der fredag morgen sat fokus på de barrierer, mange møder, når de søger støtte til de nødvendige hjælpemidler. 

Debatten samlede et stærkt panel bestående af: 

  • Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune 
  • Charlotte Dybvik, næstformand i KIU – Kræft i underlivet 
  • Per Okkels, tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet 
  • Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien 
  • Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care 

Debatten blev modereret af Maja Fournais Næsheim fra Nordic Health Lab. 

Der var bred enighed i panelet om, at der må ske noget – for i dag er det stadig uklart, hvordan de kommende sundhedsråd vil påvirke hjælpemiddelområdet. Samtidig blev det slået fast, at det nuværende afgrænsningscirkulære, som stammer fra 1970’erne, ikke længere fungerer i praksis. Borgerne skal have de hjælpemidler eller behandlingsredskaber, de har brug for – uden at skulle kæmpe sig gennem et uigennemskueligt system. 

Hjælpemidler og velfærdsteknologi som led i forebyggelse 
Danish.Care deltog også i Forebyggelsesalliancens debat på Folkemødet om ulighed i sundhed og veje til et længere og bedre liv. Her blev hjælpemidler og teknologi fremhævet som en vigtig del af den forebyggende indsats, både i forhold til livskvalitet og for at undgå indlæggelser og forværring. 

Netværk og fællesskab i branchen 
Som en fast tradition var Danish.Care også medarrangør af Life Science Bar, der fandt sted i høj sol og højt humør – med masser af networking og samtaler på tværs af branchen. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Dansk Industri, Medicoindustrien, Health Tech Hub Copenhagen, BioInnovation Institute og Dansk Biotek. 

Danish.Care deltager på Folkemødet for at synliggøre hjælpemiddelbranchens potentiale og sikre, at vi bliver hørt, når fremtidens sundheds- og velfærdsløsninger formes. Det glæder os at se, at et stigende antal af branchens virksomheder også prioriter at være til stede på Folkemødet. Sidder du i en virksomhed, hvor I overvejer at deltage i 2026, så er du velkommen til at kontakte os for en snak om mulighederne ved jeres deltagelse. 

Folkemødet_2025_i_billeder2.png
DC Nyt -meld dig til.jpg

Er du træt af huske dig selv på at besøge vores hjemmeside? Få Danish.Care Nyt direkte i indbakken

Danish.Cares nyhedsbrev giver dig et samlet overblik over det vigtigste fra og om branchen, direkte...

Læs mere
Kopi af Glædelig sommer! (1).jpg

Danish.Care ønsker god sommer - vi holder sommerlukket uge 30+31

Sommerferien trænger sig på, og her fra Danish.Care vil vi gerne benytte muligheden for at sige tak...

Læs mere
DC_nyhedsbrev (1).jpg

Morten Rasmussen stopper som direktør i Danish.Care

Morten Rasmussen fratræder sin stilling som direktør i brancheforeningen for hjælpemidler og...

Læs mere
VFV_CareNet_nyhed_DC.png

Videnscenter for Velfærdsteknologi er ny partner i CareNet

‍CareNet udvider endnu en gang partnerkredsen og kan med stor glæde byde velkommen til Videnscenter...

Læs mere
Kopi af Løsningskatalog_grafik2025_600x338.png

To nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

På generalforsamlingen den 27. maj 2025 valgte Danish.Care to nye medlemmer til bestyrelsen: Rikke...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig