Skalering og internationalisering af velfærdsteknologi hænger uløseligt sammen, hvis vi skal løfte indsatsen

Velfærdsteknologi har et stort potentiale, og forventningerne til, at teknologi kan være med til at løfte velfærden og imødekomme de enorme udfordringer på sundhedsområdet, som vi som samfund kommer til at opleve i årene fremover, er store. 

Desværre er anvendelsen af teknologi i velfærdssektoren fortsat begrænset, så vi bør som samfund arbejde målrettet for at styrke implementeringen og skalering af velfærdsteknologi i den offentlige sektor, så teknologibaserede løsninger fra danske virksomheder aktivt kan bidrage til løsningen af de udfordringer, som allerede i dag findes i velfærdssektoren. 

Sådan lyder det fra chefkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz i debatindlæg i Ingeniørens PRO medie CareTech den 25. august 2023. Læs debatindlægget her eller hos CareTech (kræver login).

Behov for en ny systematisk national tilgang
Branchen er udfordret af, at landets kommuner ikke deler erfaringer og vidensopsamler på en systematisk måde. Mange kommuner arbejder målrettet med velfærdsteknologi, afprøver løsninger og tilvejebringer dokumentation via test og pilotprojekter, men disse fører sjældent til storskalaindkøb. 

Succes med én løsning i én kommune skal oplagt deles med resten af landet med fokus på best practice. Dette vil sikre, at alle kommuner ikke afprøver den samme løsning, men får afdækket potentialet med velfærdsteknologi fra talrige producenter og endnu flere innovative løsninger til gavn for mennesker og samfund. 

Med denne langt mere systematiske nationale tilgang, vil vi som branche kunne bidrage til en væsentlig styrkelse af den offentlige sektors idriftsættelse af velfærdsteknologi. Et land som Norge har allerede et nationalt velfærdsteknologiprogram, der netop skal sikre afprøvning, implementering og skalering. 

Tiden er inde til, at der på nationalt plan – fra stat, regioner og kommuner, og sammen med branchen, iværksættes en formel national tilgang til velfærdsteknologi i Danmark, og der bør oplagt følge penge med. 

Samtidig er det på ingen måde nødvendigt at fokusere på innovation alene. Allerede udviklede velfærdsteknologiske løsninger bør oplagt implementeres først, og eventuelt tilpasses, så de kommer hurtigere i brug, dér hvor udfordringerne i sundhedsvæsenet er størst.

Mere fokus på vidensdeling
En anden udfordring, som besværliggør arbejdet med skalering af løsninger i Danmark, er de mange aktører og dagsordener på området. Ved at samarbejde bedre på tværs af landet, branchen, økosystemet og politisk kan vi langt bedre og mere effektivt implementere de solide danske løsninger i velfærdssektoren og langt om længe høste gevinsterne ved velfærdsteknologi. 

Samtidig mangler der oplagt nationale midler til understøttelse af fælles indkøb og implementering kommunerne i mellem.

Det handler i udstrakt grad om at understøtte, og derved sikre en bedre implementering og skalering af danske virksomheders velfærdsløsninger både på hjemmemarkedet, men i særdeleshed også internationalt gennem eksport. 

Den danske velfærdsteknologibranche har stort eksportpotentiale
Danmark har oplagte first-mover-fordele inden for velfærdsteknologi, hjælpemidler og caretech-løsninger, og branchen har stærke konkurrencemæssige muligheder med innovative produkter og services, hvilket kan gøre Danmark til et udstillingsvindue for resten af verden og sikre markedsandele på eksportmarkederne for vores virksomheder. 

Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi har eksporteret danske løsninger internationalt i mere end 40 år, og som operatør og koordinator på eksportfremstød er Danish.Care medvirkende til, at omkring 50 danske virksomheder hvert år show-caser deres løsninger til et internationalt publikum af aftagere, stakeholdere og brugere på de store toneangivende messer. 

Dette er med til at accelerere spredningen af velfærdsteknologi internationalt, hvilket øger virksomhedernes konkurrenceevne og stimulerer udviklingen af helt nye løsninger til gavn for samfundsmæssig vækst og udviklingen af en stærkere og mere robust velfærdssektor både i Danmark og internationalt. 

Fokus på eksportfremme
Eksport og internationalisering er dog en, til tider, udfordrende opgave, og succes kommer ikke af sig selv. Eksport kræver fokus og vedholdenhed fra den enkelte virksomhed i et flerårigt perspektiv. Fra samfundets side kræver det, at der investeres målrettet i eksportfremme til vores eksporterende virksomheder gennem tilskud, for eksempel via eksportfremmeydelser fra The Trade Council. 

Derfor er det bekymrende, at støttemidlerne til eksportfremme ser ud til at blive beskåret markant allerede fra 2024. Vores virksomheder har brug for hjælp til at rejse ud i verden og fremvise the best of Denmark på markeder og messer. Bedre rammebetingelser for eksport vil bidrage væsentligt til international skalering af dansk velfærdsteknologi. 

Danske caretech-løsninger inden for velfærdsområdet har nemlig et stort internationalt potentiale, og eksport og internationalisering af velfærdsteknologi bør være et centralt omdrejningspunkt i forhold til at sikre forretningsmæssig skalering af danske løsninger og derved bidrage til markedsføringen af Danmarks styrkepositioner, ekspertise og innovation inden for life science internationalt samt i forhold til udviklingen af arbejdspladser, infrastruktur, vækst og velfærd i Danmark.

For at lykkes med indsatsen med velfærdsteknologi på den lange bane, så skal vi have fokus på resultatskabelse, der gavner virksomhedernes vækst og bundlinje og samfundet som helhed. Vi skal også have fokus på dannelsen af nye stærke partnerskaber på tværs af både økosystemet og landegrænser, så vi sikrer effektiv skalering af dansk velfærdsteknologi en gang for alle – til inspiration for den øvrige verden. 

Læs debatindlægget på CareTech her (kræver login)

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care