Image6@2x

Velfærdsteknologi anno 2026: Programmet er på plads - lad os sammen bringe velfærdsteknologien fra afprøvning til anvendelse

Velfærdsteknologi virker først for alvor, når organiseringen omkring den er på plads. Det er budskabet fra CareNets netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz, som inviterer branchens virksomheder og aftagere til Velfærdsteknologi anno 2026. Årets program er nu præsenteret, og den 1. december mødes vi i Odense Congress Center. 

- Gennem mange år har arbejdet med velfærdsteknologi været præget af pilotprojekter, som ikke altid er kommet videre fra afprøvningen. Det skal vi sammen ændre. 

Sådan lyder opfordringen fra Anders Lyck Fogh-Schultz, netværksleder i CareNet, forud for årets konference, som Danish.Care og CareNet afholder under temaet Velfærdsteknologi der bare virker! 

Med programmet på plads glæder han sig til at samle virksomheder, kommuner og fagfolk om de erfaringer, der kan hjælpe flere løsninger ud i hverdagen. 

- Årets tema handler om, at velfærdsteknologi først for alvor virker, når organiseringen omkring teknologien er på plads. Derfor sætter vi fokus på de processer og erfaringer, der får løsningerne til at fungere i praksis og skabe værdi for borgere og medarbejdere, siger han. 

For branchens virksomheder er konferencen en anledning til at komme tættere på aftagernes hverdag og få indblik i, hvad der kræves, når teknologien skal forankres i driften. Samarbejdet mellem leverandør og kommune er derfor en gennemgående del af årets program. 

Få indblik i arbejdet hos jeres aftagere 

Årets keynote-talere, Laura Klitgaard, formand for IDA, og Signe Rønn Sørensen, forvaltningschef i Aarhus Kommune, sætter fokus på teknologiens muligheder og de organisatoriske forandringer, der skal til for at omsætte dem til praksis. 

Deltagerne får desuden præsenteret årets undersøgelse af kommunernes brug af velfærdsteknologi, inden to faglige spor går tæt på implementering og organisatorisk transformation. 

Blandt andet gør Næstved Kommune og Teton status efter fuld kommunal udrulning, mens Faxe Kommune og Helpii deler erfaringer med forebyggelse på tværs af sundheds- og ældreområdet. Slagelse Kommune og Clex sætter fokus på samarbejdet om at udvikle dokumentationspraksis. 

Det giver virksomhederne mulighed for at hente inspiration til samarbejdet med egne kunder og blive klogere på de arbejdsgange og organisatoriske hensyn, som løsningerne skal fungere sammen med. 

En invitation til at dele erfaringer 

I udstillingen og under dagens pauser er der mulighed for at møde branchekolleger og aftagere, se løsningerne og tage de samtaler, som kan danne grundlag for nye samarbejder. Dagen afsluttes med en paneldebat om, hvorfor velfærdsteknologi ikke er mere udbredt, når den 'bare' virker. 

Anders Lyck Fogh-Schultz håber, at deltagerne vil bruge dagen til både at hente inspiration og bringe egne erfaringer i spil: 

- Jeg glæder mig til en dag, hvor vi deler erfaringer, udfordrer hinanden og bliver klogere på, hvordan stærkere implementering, strategisk ledelse og samarbejde kan bringe teknologien fra afprøvning til anvendelse. Vi skal sammen undersøge, hvordan velfærdsteknologi kan være med til at forandre den måde, vi organiserer og leverer velfærd på. Velkommen til Velfærdsteknologi anno 2026! 

Tag en kollega med, og vær med den 1. december i Odense Congress Center. 

Se hele programmet og tilmeld dig Velfærdsteknologi anno 2026 her 

Vil du udstille dine løsninger? Der er fortsat mulighed for at booke en stand og møde kommunalt og regionalt ansatte, som arbejder med velfærdsteknologi til daglig. 

Book din stand på Velfærdsteknologi anno 2026 her 

konference-600x320.jpg
konference-600x320.jpg

Velfærdsteknologi anno 2026: Programmet er på plads - lad os sammen bringe velfærdsteknologien fra afprøvning til anvendelse

Velfærdsteknologi virker først for alvor, når organiseringen omkring den er på plads. Det er...

Læs mere
banner-hjaelpemiddelomraade-600x320.png

Fremtidens hjælpemiddelområde: Skal din virksomheds erfaringer med ved bordet?

Hvor skal bureaukratiet mindskes, og hvad skal ændres, hvis borgerne skal have lettere adgang til de...

Læs mere
eksport-globus-600x320.jpg

Styrk jeres eksport: Kom med i Danish.Cares Eksportnetværk

Danish.Care genstarter Eksportnetværket og inviterer medlemsvirksomheder til at dele erfaringer, få...

Læs mere
vt26.jpg

Udstil eller deltag med Early Bird-rabat: Mød branchen og aftagerne på Velfærdsteknologi anno 2026

Den 1. december samler Danish.Care og CareNet virksomheder, beslutningstagere og fagfolk til...

Læs mere
Sæt (600 x 400 px) (22).jpg

Hvordan sikrer vi, at fremtidens AI er tilgængelig for alle?

Deltag i Nordic Disability Tech Summit 2026 den 2. november i København sammen med Danish.Care, og...

Læs mere
finanslov.jpg

Danish.Care efterlyser øremærkede midler til velfærdsteknologi på finansloven

Danish.Care savner øremærkede investeringer i velfærdsteknologi i regeringens finanslovsforslag for...

Læs mere
brancheanalyse-600x320.png

Ny Danish.Care-analyse: Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi er klar til at løfte velfærden – hvornår er regeringen?

En ny analyse fra Danish.Care viser stigende indtjening blandt virksomhederne bag hjælpemidler og...

Læs mere
Avisen-dk-600x320.jpg

Stor Danish.Care-kampagne sætter branchens løsninger på dagsordenen

Med debatindlæg i regionale medier, en helsides annonce i Avisen Danmark og omfattende annoncering...

Læs mere
lk.png

Nyt og opdateret: Erfaringer fra praksis giver nyt liv til Danish.Cares løsningskatalog

Danish.Care samler nu branchens løsninger på en ny side og videreudvikler det velkendte...

Læs mere
vt26.jpg

Skal du udstille på Velfærdsteknologi anno 2026?

Den 01. december 2026 inviterer Danish.Care og CareNet til den årligt tilbagevendende konference,...

Læs mere
Teton20.jpg

Teton vinder DI Prisen 2026: Vil frigøre tid til pleje med avanceret AI-platform

Med en AI-platform, der automatiserer rutineopgaver og hjælper plejepersonalet med at opdage...

Læs mere