Image6@2x

Velfærdsteknologilab klar med fire anbefalinger til brug af mere velfærdsteknologi

Danish.Care har sammen med en række dedikerede repræsentanter arbejdet med i Dansk Erhvervs Velfærdsteknologilab. Her har vi arbejdet intenst på fire nye anbefalinger for fremtiden med velfærdsteknologi i Danmark, som bliver lanceret i dag.

Velfærdens udfordringer vokser i takt med demografiske ændringer, og det er på tide at tænke endnu mere innovativt for at styrke velfærden. Vi står over for behovet for at skabe løsninger, der ikke kun øger borgerens selvbestemmelse, men også aflaster frontpersonale, skaber besparelser og frigør vigtig tid til kerneopgaver inden for velfærdssektoren.

Desværre har potentialet for velfærdsteknologien ikke kunnet realiseres fuldt ud på grund af manglen på en national strategisk tilgang. Politisk handling er afgørende for at skabe rammer, der muliggør teknologiens fulde potentiale.

Central for det, er en velfungerende infrastruktur og håndtering af data, der sikrer, at teknologien og borgerens velfærd bevæger sig på sikre skinner. Og vi må prioritere borgerens egne præferencer og kompetencer. Svigter vi dette, risikerer vi, at medarbejdere skal arbejde hårdere, innovationen og teknologiens potentiale hæmmes, og borgeren går glip af fordelene ved ny teknologi i velfærden.

En national strategisk tilgang til udrulning og implementering af velfærdsteknologi vil gavne både kommuner og leverandører. Den nuværende fragmenterede tilgang bør erstattes af en koordineret indsats for at optimere brugen af teknologi til fordel for velfærd og velstand i Danmark. Disse omstændigheder danner grundlag for velfærdsteknologilab'ets anbefalinger, som er følgende:

1) Etabler et nationalt partnerskab for velfærdsteknologi, der skal styrke udbredelsen og samarbejdet på tværs af sektorer.

2) Tilbyd borgere digitale velfærdsløsninger, hvor de har brug for det - gør velfærdsteknologi tilgængelig og brugervenlig.

3) Udpeg 10 nøglevelfærdsteknologier og udvikl en omfattende plan for implementering og opskalering med fokus på økonomiske aspekter.

4) Kortlæg og styrk datainfrastrukturen på velfærdsområdet for at sikre effektiv og sikker anvendelse af teknologien.

Velfærdsteknologi har enormt potentiale til at aflaste personale, forbedre behandling og pleje og styrke Danmarks position som innovativ frontmover. Vi opfordrer regeringen til at tage lederskab, handle nu og realisere potentialet i velfærdsteknologi. Sammen kan vi forme en fremtid, hvor velfærdsteknologi kan bidrage til forbedringer hele vejen rundt

Afsenderne på anbefalinger fra Velfærdsteknologilab
Danish.Care er afsender af anbefalingerne sammen med Dansk erhverv, som har faciliteret forløbet og herudover:
Altiden, Ambea, Carelink Gruppen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danske Handicaporganisationer, Diakonissestiftelsen, Digital Care Denmark
DUOS Gruppen, Ergoterapeutforeningen, Falck, FOA, IT-Branchen, OK-Fonden, Professionshøjskolen UCN, Sekoia og Selveje Danmark.

Læs mere om udspillet på Dansk Erhvervs hjemmeside her

Velfærdsteknologilab'ets anbefalinger.png
Eksportfremstød2025.png

Tag med Danish.Care på RehaCare og MEDICA & COMPAMED i efteråret

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland og globalt? Og vil du nå ud...

Læs mere
NHL_NyPBP_CareTechCHALLENGE2025_web.png

Ny powered by-partner i CareTech CHALLENGE: Velkommen til Nordic Health Lab

Nordic Health Lab er ny powered by partner på CareTech CHALLENGE, Danish.Cares forløb for startups...

Læs mere
SafeCall_trygsovn.jpg

Stop med at opfinde den dybe tallerken i ældreplejen

"Vi har haft så rigeligt med pilotprojekter, så der er klarhed over, hvilke teknologier, der er...

Læs mere
VT25_ny_Nyheder_DC_savethedate.png

Sæt kryds i kalenderen: Velfærdsteknologi anno 2025

Den 13. november 2025 åbner CareNet og Danish.Care dørene til årets store konference om sundheds- og...

Læs mere
Robotstøvsugeren_er_ikke_velfærdsteknologi.png

Robotstøvsugere forstyrrer debatten om velfærdsteknologi

Selvom robotstøvsugere kan være en hjælp i hverdagen, så er de langt fra den teknologi, der kan gøre...

Læs mere
DisabilityTech_Innovationstopmøde2025.png

Disability Tech: Innnovationstopmøde 2025

Danish.Care er partner på Disability Tech Denmarks Innovationstopmøde.

Læs mere
NIL2025.png

Mød Danish.Care til 'Når innovation lykkes - på tværs 2025'

Hvordan lykkes vi med implementering i et sammenhængende sundhedsvæsen?

Læs mere