Danish.Care: Klare regler for AI og data er en af nøglerne til at få mere velfærdsteknologi i drift i ældreplejen
Danish.Care har afgivet høringssvar til lovforslaget om udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen. Vi bakker overordnet op om retningen: Et tydeligt nationalt retsgrundlag kan gøre det tryggere og lettere at bruge datadrevne løsninger i praksis – til gavn for både borgere og medarbejdere.
Hvorfor er det vigtigt?
I dag oplever mange kommuner og leverandører, at implementeringen af digitale løsninger bremses af usikkerhed: Hvilke typer AI må man bruge – og hvilke data må indgå, hvornår og til hvad? Når to kommuner kan nå frem til forskellige vurderinger af den samme type løsning, bliver resultatet ofte ekstra dokumentation, flere lokale fortolkninger og en mere forsigtig tilgang til at tage teknologi i brug.
Med andre ord: Når reglerne er uklare, flytter fokus sig fra ”hvordan bruger vi teknologien ansvarligt?” til ”må vi overhovedet?” – og så taber både tempo og skalering.
Danish.Cares hovedpointer i høringssvaret
I høringssvaret peger Danish.Care især på fem områder, hvor klarhed og ensartethed er afgørende:
1) Bekendtgørelser og vejledning skal følge loven tæt
Lovforslaget lægger op til, at en stor del af den praktiske afklaring kommer i senere bekendtgørelser. For at kommuner og leverandører kan handle, investere og implementere, er timing og tydelighed afgørende.
2) Klare rammer for databrug på tværs af lovgivninger
Der er behov for en mere præcis og formålsbaseret afklaring af, hvilke personlige oplysninger der kan bruges hvornår.
3) Teknologineutralitet: Hvad betyder “lignende digitale løsninger”?
Hvis begrebet bliver for uklart eller for snævert, kan det skabe uens praksis og tilbageholdenhed – eller utilsigtet skubbe relevante velfærdsteknologier ind i en “AI-kasse”, de ikke passer i.
4) En national, sektorbaseret DPIA kan lette arbejdet lokalt
En fælles ramme for risici og sikkerhedsforanstaltninger kan mindske lokale byrder og skabe mere ensartede vurderinger på tværs af kommuner – i tråd med Datatilsynets fokus på risikovurderinger og DPIA ved offentlige myndigheders brug af AI.
5) Realisme om omkostninger og europæisk retning
Krav til datasikkerhed, transparens og dokumentation har omkostninger for leverandører, og implementering kræver dialog med markedet. Samtidig er der behov for fælles europæiske retningslinjer og opmærksomhed på, hvornår løsninger kan være medicinsk udstyr efter MDR.
Ser vi ind i et 2026 med mere fart på implementeringen?
Lovforslaget havde høringsfrist 19. december 2025, og der lægges op til ikrafttrædelse 1. juli 2026. Hvis udmøntningen bliver tydelig, operationel og ens på tværs af landet, kan 2026 blive året, hvor vi bruger mindre tid på fortolkning og mere tid på at få løsninger i drift. Ansvarligt, sikkert og i den skala, som ældreområdet har brug for.
