Image6@2x

Naomi Pagh er vores nye direktør i Danish.Care

Danish.Care har ansat Naomi Pagh som ny direktør. Med ansættelsen får branchen en tydelig politisk stemme og en markant profil i spidsen for arbejdet med at styrke rammerne for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Naomi Pagh tiltræder stillingen som direktør i Danish.Care den 1. december 2025.

Bestyrelsen: Stærk politisk profil og samlende leder

I Danish.Cares bestyrelse er der stor tilfredshed med ansættelsen af den nye direktør.

Formand i Danish.Care og direktør i Wolturnus, Christian Gammelgaard Olesen, siger:

“Bestyrelsen er meget glad for at kunne byde Naomi Pagh velkommen som ny direktør i Danish.Care. Naomi kommer med en tydelig politisk forståelse og et stærkt blik for de dagsordener, der fylder i krydsfeltet mellem hjælpemidler, velfærdsteknologi og vores velfærdssamfund. Det bliver helt afgørende i en tid, hvor arbejdskraft, kvalitet og sammenhæng i indsatsen for borgerne er på dagsordenen hver eneste dag.”

Han uddyber:

“Med Naomi får vi en samlende og strategisk stærk leder, der kan styrke vores interessevaretagelse, sætte branchen endnu tydeligere på den politiske dagsorden og udvikle fællesskabet på tværs af medlemmer, beslutningstagere og samarbejdspartnere. Bestyrelsen ser meget frem til samarbejdet.”

Og afslutningsvis understreger han:

”Naomi Pagh har tidligere bevist, at hun er en stærk og tydelig leder, som kan skabe retning og resultater. Hun har blik for at arbejde for brancheforeningens medlemmers interesser, så vi fortsat kan være den foretrukne brancheforening for producenter og serviceleverandører inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi,” slutter han.

Ny direktør: Medlemmerne i centrum

Som direktør får Naomi Pagh det overordnede ansvar for Danish.Cares politiske og strategiske retning samt den daglige ledelse af sekretariatet.

Naomi Pagh ser i høj grad frem til at sætte retning for en branche i udvikling – med medlemmerne i centrum:

“Jeg glæder mig utroligt meget til at lære Danish.Cares medlemmer bedre at kende og til at være med til at sætte retning for en branche, der både bidrager til bedre arbejdsmiljø, mere tid til kerneopgaven og øget livskvalitet for borgerne. Hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke bare produkter – de er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund kan hænge sammen,” siger Naomi Pagh.

Hun peger samtidig på betydningen af stærke partnerskaber og klare rammer, hvis branchen skal lykkes med at få løsningerne bredt ud i praksis:

“Jeg ser frem til at fortsætte og styrke dialogen med kommuner, regioner, staten, patient- og pårørendeforeninger og de mange andre aktører i økosystemet. Hvis vi skal lykkes med at få de gode løsninger bredt ud i praksis, kræver det stærke partnerskaber og klare rammer – her vil Danish.Care fortsat spille en central rolle,” tilføjer hun.

Solid erfaring fra sundhedspolitik og sundhedsområdet

Naomi Pagh kommer med mange års erfaring fra sundhedspolitik og sundhedsområdet. De seneste knap 20 år har hun haft ledende stillinger i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker samt i globalt ledende virksomheder som Medtronic og Roche Diagnostics.

Hun har dermed et indgående kendskab til både det politiske niveau, sundhedsvæsenets strukturer og de vilkår, der præger virksomheder, som udvikler, producerer og leverer sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.

Bestyrelsen og sekretariatet i Danish.Care ser meget frem til samarbejdet med Naomi.

Velkommen_Naomi.jpg
CareNet_CareWare_2024_DC.jpg

Konferencedag 2024: Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd

På konferencedagen Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd sætter CareNet...

Læs mere
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere
Er du vores nye kollega (1).png

Projektmedarbejder søges til messen Health & Rehab (deltidsstilling)

Vi søger en ny kollega som kan hjælpe os i sekretariatet i Danish.Care med at planlægge og...

Læs mere
Anbefalinger om velfærdsteknologi og hjælpemidler til.png

Danish.Care og Aarhus Kommune: Fem anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen

Aarhus Kommune og Danish.Care har udarbejdet fem anbefalinger til sundhedsstrukturkommissionen, med...

Læs mere
Velfærdsteknologilab'ets anbefalinger.png

Velfærdsteknologilab klar med fire anbefalinger til brug af mere velfærdsteknologi

Danish.Care har sammen med en række dedikerede repræsentanter arbejdet med i Dansk Erhvervs...

Læs mere
DigiRehab artikel 2024_2.png

Fordele ved lokal ekspertise i eksport: DigiRehabs vej til det nederlandske marked

DigiRehab har en inspirerende eksporthistorie fra sundhedssektoren, hvor lokal ekspertise i form af...

Læs mere
Medico kursuskatalog.png

Medicoindustrien er klar med nyt kursuskatalog

Medicoindustriens kursuskatalog for 2024 er ude nu, og de tilbyder en bred vifte af kurser og...

Læs mere
Branchedag om eksport 2024 (600 x 338 px).jpg

Branchedag om eksport af hjælpemidler og velfærdsteknologi

I samarbejde med The Trade Council inviterer Danish.Care til fælles Branchedag om eksport af...

Læs mere
Kopi af Branchedag om eksport 2024 (600 x 338 px).png

Jysk Handi har knækket koden til det svenske marked

Det svenske marked for hjælpemidler og velfærdsteknologi er præget af grundighed og struktur og det...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig