Velfærdsteknologi på dagsordenen: Hovedpunkter fra åben høring i Folketingets Ældreudvalg

Onsdag bød på en offentlig høring om velfærdsteknologi i ældreplejen i Folketingets Ældreudvalg. Her får du nogle af hovedpunkterne fra høringen.

Med ældrereformen fra 2024 blev det aftalt, at der skal udarbejdes en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen.

Strategien udarbejdes af et bredt partnerskab, forankret i Ældreministeriet, og forventes færdig medio 2025.

Velfærdsteknologi er altså i høj grad på dagsordenen, hvilket også afspejler sig i en åben høring, der fandt sted onsdag eftermiddag i Folketingets Ældreudvalg. Høringens fokus var på velfærdsteknologi i ældreplejen, og formålet var at besvare:

- Hvad kan Folketinget konkret gøre for at fremme udbredelsen af virksomme velfærdsteknologier?

- Hvordan kan velfærdsteknologi, men også den generelle produktudvikling, understøtte en større grad af selvstændighed/selvhjulpenhed blandt ældre borgere?

- Hvordan kan velfærdsteknologi bidrage til at skabe bedre arbejdsvilkår for medarbejdere i sundhedssektoren og ældreplejen?

- Hvordan skabes et bedre overblik over relevant viden, erfaringer og de bedste løsninger, så kommuner og regioner anvender de mest hensigtsmæssige velfærdsteknologier?

Flere anbefalinger fra forskellige sider
Formanden for Folketinget Ældreudvalg, Kirsten Norman Andersen (SF), åbnede kort høringen, som var åben for offentligheden og varede i alt to timer.

Flere oplægsholdere var på programmet, og her blev en række spændende perspektiver bragt på banen. Særligt lovrammen inden for GDPR var i fokus, da det opleves som en konkret barriere for både virksomheder og offentlige organisationer i arbejdet med at udbrede brugen af velfærdsteknologi.

Flere af oplægsholderne på dagen kom med egne anbefalinger til, hvad der skal gøres, hvis vi – ud fra deres perspektiv – skal opnå den nødvendige succes med velfærdsteknologi. Fra de private virksomheder, Omilon og Nemlia, som var repræsenteret af henholdsvis Søren Gershøj, Sales Director ved Omilon, og Peer Bentzen, CEO for Nemlia, var budskabet klart. Der skal fokuseres på de udfordringer, der lige nu opleves i forbindelse med databehandling.

Deres fem anbefalinger så således ud:

1. Skab attraktive investeringsincitamenter: Opret en national portal for at fremvise fordelene og løsningerne ved velfærdsteknologi, såsom effektivisering og kvalitetsforbedring, for at tilskynde kommuner til at investere

2. Puljer til skalering og drift: Allokér midler til at understøtte udrulning og drift af eksisterende veldokumenterede teknologier, ikke kun nye projekter

3. GDPR-harmonisering: Fastlæg klare nationale retningslinjer for GDPR (fx DPA) i samarbejde med Datatilsynet for at fjerne juridiske usikkerheder og lette datadelingen

4. Fælles datainfrastruktur: Etablér en fælles data-platform og teknologiportal for at give adgang til dokumenterede teknologiske løsninger

5. Fleksible indkøbsrammer: Indfør mere fleksible regler for indkøb og test af ny teknologi, for at fremskynde implementeringen af innovative løsninger.

En ny lov- og bestemmelsesramme
Og de blev efterfølgende bakket op i et oplæg fra Director ved Horten Advokatpartnerselskab, Emilie Loiberg, som havde dykket ned i lovteksten for at se nærmere på, hvordan arbejdet med GDPR kan gøres lettere i forbindelse med udbredelsen af velfærdsteknologi.

Man kan ifølge hende gøre rigtigt meget fra lovgivers side for at gøre det nemmere at udbrede brugen af velfærdsteknologi i praksis. Hun anbefalede blandt andet, at vi lader os inspirere af, hvordan de gør det i Sverige, hvor man har tilføjet en række lovmæssige bestemmelser, der gør arbejdet med velfærdsteknologi nemmere i blandt andet kommuner og regioner.

Hun anbefaler, at vi:

1. Skaber den fornødne nationale særlov, så der kan behandles personoplysninger ved brug af digitale værktøjer – både i forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse og fremtidssikring

2. Simplificerer brugen af velfærdsteknologi ved magtanvendelse, så hjemlen er teknologineutral, og myndighederne har metodefrihed.

Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, var til stede under høringen, og der var flere ting, som han bed mærke i undervejs.

"Først og fremmest er det glædeligt, at der onsdag var en høring om velfærdsteknologi i ældreplejen i Ældreudvalget. Det viser, at velfærdsteknologien tages seriøst og er på dagsordenen nationalt – og det er der behov for. Under høringen bed jeg mærke i, at der var et stort fokus på de barrierer, der mødes i arbejdet med at udbrede velfærdsteknologi, men der var samtidig også mange gode bud på, hvordan vi overvinder dem. Blandt andet at der skal etableres en fælles data-platform og teknologiportal for at give adgang til dokumenterede teknologiske løsninger – hvilket jo lægger sig meget op ad det arbejde, vi laver i CareNet," fortæller han og fortsætter:

"Meget afhænger af den strategi, der kommer ud på baggrund af de kommende anbefalinger fra partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, og dem glæder vi os til at se på den anden side af sommeren. Fra CareNet og Danish.Care’s side vil vi selvfølgelig trykke på for, at ambitionerne på området skal være så høje som muligt. Og så vil vi, som Hans Andersen fra Venstre også nævnte til høringen, kæmpe for, at lokalpolitikerne, som skal til kommunalvalg i slutningen af året, går til valg på at hjælpe ældre med at blive mere selvhjulpne ved hjælp af velfærdsteknologi."

Ministeren deltog
I forbindelse med høringen var ældreministeren Mette Kierkgaard (M) også på plads. Hun gav indledningsvist en indflyvning til det arbejde, der lige nu foregår politisk samt de politiske ambitioner, der er for velfærdsteknologi i ældreplejen.

"Som jeg ser det, er velfærdteknologi en forudsætning for fremtidens ældrepleje – uden velfærdsteknologi tror jeg simpelthen ikke, at vi lykkes med at skabe den værdighed og tryghed i ældreplejen, som vi har brug for fremover. Det er en forudsætning, at vi introducerer velfærdsteknologi i langt større grad, hvis vi skal lykkes med en værdig ældrepleje," lød det fra Mette Kierkgaard, inden hun fortsatte:

"Mange kommuner er langt, men der er stor variation fra kommune til kommune. Vi er dog ikke så langt fra hinanden, når det kommer til at se potentialerne ved brugen af velfærdsteknologi. Der kommer snart en række anbefalinger fra partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, og dem vil vi så tage ned og derpå tilrettelægge en national strategi for, hvad vi så skal gøre på området."

Du kan se hele høringen på bagkant her

Artiklen er skrevet til Danish.Cares netværk for sundheds- og velfærdsteknologi CareNet.