Image6@2x

Partnerskab: Her er de syv anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi

De længe ventede anbefalinger til udbredelse og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen er nu offentliggjort. Danish.Care har bidraget aktivt til arbejdet i Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi – og dermed også til de syv konkrete anbefalinger, der nu ligger klar.

Som brancheforening har vi bl.a. bidraget med viden om markedet for velfærdsteknologi og hjælpemidler samt med vores årlige undersøgelse af kommunernes brug af velfærdsteknologi. Vi har samtidig talt virksomhedernes sag og medvirket til definitionen og kategoriseringen af de mange forskellige områder, som velfærdsteknologi dækker over.

Michael Kock, adm. direktør i Cobi Rehab og bestyrelsesmedlem i Danish.Care:
“Vi er glade for, at Danish.Care har kunnet medvirke til at formulere en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Vi værdsætter at have en åbensindet ældreminister, som inddrager og lytter til branchens stakeholdere.”

“Rapporten indeholder rigtig mange gode anbefalinger – herunder skalering af velfærdsteknologi med dokumenteret effekt, vidensdeling på tværs, kompetenceopkvalificering, selvhjulpenhed, borgerinddragelse og langsigtede investeringshorisonter. Men der ligger fortsat et stort arbejde i at føre de gode intentioner ud i livet i kommunerne. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til både at investere og implementere.”

Partnerskabets vision og potentiale

Partnerskabets fælles vision for fremtidens ældrepleje er:
”En ældrepleje, hvor målrettet brug af velfærdsteknologi er en naturlig og meningsfuld del af hverdagen – som styrker livskvaliteten for borgerne, skaber tryghed for de pårørende og frigør tid til omsorg og nærvær hos medarbejderne.”

Hvis velfærdsteknologi udbredes klogt, er potentialet stort:

  • For borgerne: Mere selvhjulpenhed, tryghed, værdighed og livskvalitet

  • For kommunerne: Driftsmæssige og økonomiske gevinster gennem fleksibel ressourceanvendelse

  • For medarbejderne: Mere tid til omsorg og nærvær samt mindre fysisk belastning

  • For virksomheder og samfundet: Et afgørende bidrag til en bæredygtig velfærdsmodel, dansk innovation og eksport

De syv anbefalinger

1. Velfærdsteknologi skal tage udgangspunkt i borgeren
Borgernes perspektiver skal inddrages målrettet i udvikling og anvendelse. Teknologien er ikke kun en teknisk løsning, men et redskab til selvhjulpenhed og hverdagsmestring for den enkelte.

2. Medarbejdere og ledere skal være med hele vejen
Kompetencer skal styrkes, og medarbejdernes erfaringer og viden bringes i spil i både udvikling, implementering og drift. Ledelse skal støtte og skabe rammer for at realisere teknologiernes fulde potentiale.

3. Civilsamfund og pårørende er hjælperyttere til velfærdsteknologisk tryghed
Kommuner, leverandører og andre aktører skal inddrage pårørende og civilsamfund, så borgere får støtte og tryghed i mødet med velfærdsteknologiske løsninger.

4. Borgerne skal kunne se og opleve velfærdsteknologi
Teknologiske løsninger skal gøres synlige og tilgængelige, så borgere kan afprøve og opleve dem – fx sammen med fagmedarbejdere, civilsamfund og pårørende.

5. Viden skal accelerere udbredelse og skalering
Erfaringer og dokumenteret effekt skal deles systematisk på tværs af kommuner, regioner og sektorer. God praksis skal løftes videre, så kommuner ikke starter helt forfra, når noget allerede virker et andet sted.

6. Investeringer skal fokuseres på modne teknologiske løsninger
Der bør satses på løsninger, der allerede har dokumenteret effekter – både kvalitativt og økonomisk. Fokus skal være på langsigtet effekt og gevinst – ikke kun innovation og idéudvikling.

7. Klare linjer på den juridiske spilleplade
Juridiske rammer og regler for brug af data, kunstig intelligens, medicinsk udstyr osv. skal være tidssvarende, klare og ensrettede. Uden juridisk afklaring vil usikkerhed bremse udbredelsen.

Du kan finde den fulde rapport med alle anbefalinger her:
Anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen – September 2025 (PDF)

Rådet2025.jpg
2021-04-22---Webinar-om-regeringens-life-science-strategi.jpg

Webinar om regeringens life science-strategi

Danish.Care inviterer sammen med Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, Lægemiddelindustriforeningen...

Læs mere
Generalforsamling_2021.gif

Generalforsamling 2021 i Danish.Care, online

Danish.Care afholder ordinær generalforsamling 2021 den 28. april, online. Dagsordenen byder blandt...

Læs mere
CEE_grafik.gif

Deltag i CEE ELDERCARE Virtuelt Eksportfremstød

Danish.Care arrangerer stort virtuelt eksportfremstød målrettet ældrepleje i Øst- og Centraleuropa i...

Læs mere
Danish-canadian-eldercare-platform.gif

Nyt eksportprojekt: Dansk-canadisk samarbejde om platform for ældrepleje

Danish.Care tager del i et nyt eksportprojekt, som vil afdække eksport- og markedsmuligheder i...

Læs mere
rehacare2021.gif

Udstil på Danish.Care fællesstand på RehaCare 2021

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland og globalt?
Så kan du...

Læs mere
Webinar-CEE.gif (1)

Webinar: Eksportmuligheder i CEE-landene

Danish.Care og Trade Council/Udenrigsministeriet afholder gratis webinar om eksportmuligheder i...

Læs mere
Danish.Care 40-års jubilæum.jpg

40 år som branchens stemme - Danish.Care 1981-2021

Danish.Care har i denne måned 40-års jubilæum. Gennem fire årtier har foreningen været branchens...

Læs mere
Nyhed-altinget-03.02.21_600x320.jpg

Danish.Care i Altinget: Centrale udbud koster på konkurrence, innovation og forsyningssikkerhed

"Det er på tide, at der bliver skabt sammenhæng mellem de gode erhvervspolitiske ambitioner og...

Læs mere
CEE-Region_hjemmeside.gif

Informationsmøde: Eksport- og markedsmuligheder i CEE-regionen (Online)

Den 17. marts afholder Danish.Care informationsmøde om nyt eksportprojekt i CEE-regionen.

Læs mere
GDPR-DC-Online-Medmlemsmoder_TEXTFELT_600x320.jpg

Online Medlemsmøde: GDPR i indkøb og udbud og leverandørernes rolle

Onsdag d. 24. februar afholder vi Online Medlemsmøde med overskriften: Er leverandørerne...

Læs mere
vaccination-org.png

Vaccinationsplan for branchens medarbejdere, der udfører kritiske funktioner i kommuner og regioner

Danish.Care opfordrer til, at udvalgte medarbejdere i hjælpemiddelindustrien, der arbejder for og...

Læs mere
DC Online Medmlemsmoder_SDG_2_600x320.jpg

Online Medlemsmøde: Styrk jeres konkurrenceevne med Verdensmålene (SDGs)

Danish.Care inviterede til Online Medlemsmøde d. 20 januar kl. 13:00- 14:30 om Verdensmålene som...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig