Image6@2x

Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs

Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemidler og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde. 

Charlotte Enevoldsen tiltræder den 1. september. Hun får ansvaret for at drive og styrke foreningens politiske arbejde over for Christiansborg, regeringen, regioner og kommuner.  

Danish.Care repræsenterer virksomheder inden for hjælpemidler, rehabilitering, plejeteknologi og velfærdsteknologiske løsninger. Foreningen er blevet en del af DI med det formål at skabe større politisk gennemslagskraft og stærkere rammer for branchens virksomheder, samtidig med at Danish.Care fortsætter som selvstændig brancheforening med egen bestyrelse og egne aktiviteter. 

- Vi har i årevis talt om potentialet i velfærdsteknologi. Nu handler det om implementering og skalering. Hvis vi skal lykkes med at frigøre hænder og samtidig levere høj kvalitet til borgerne, skal teknologiske løsninger, herunder også med anvendelse af kunstig intelligens, tænkes langt mere systematisk ind i sundheds- og ældrepolitikken. Derfor styrker vi nu vores politiske indsats markant, siger Henriette Søltoft, vicedirektør i DI med ansvar for Danish.Care. 

Ansættelsen kommer på et tidspunkt, hvor sundhedsvæsnet og ældreområdet står over for betydelige udfordringer med mangel på arbejdskraft, flere ældre og stigende forventninger til kvalitet og nærhed i velfærden. Her ser Danish.Care et stort behov for, at hjælpemidler og velfærdsteknologi får en mere central placering i de politiske løsninger. 

Charlotte Enevoldsen ser et betydeligt potentiale for at styrke dialogen mellem virksomheder, beslutningstagere og de dele af velfærdssektoren, som hver dag arbejder med at levere service til borgere og patienter. 

- Der findes allerede mange løsninger, som kan gøre en konkret forskel for både borgere, medarbejdere og den offentlige økonomi. Jeg glæder mig til at arbejde for bedre rammer for innovation, implementering og udbredelse af de løsninger, som kan bidrage til at fremtidssikre vores velfærd, siger Charlotte Enevoldsen. 

Hvem er Charlotte Enevoldsen 

Med Charlottes tiltræden bringer vi en ny, stærk politisk kapacitet ind i hjertet af Danish.Care. 

Gennem sin karriere har Charlotte arbejdet i forskellige politisk ledede organisationer, og hun har stor erfaring med foreningsopgaver som politisk interessevaretagelse, kommunikation, analyse, events, projektledelse, rådgivning og betjening af bestyrelse og udvalg, relationsopbygning og akkvisition. 

Fra 2006-2008 var Charlotte ansat som fuldmægtig hos Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor hun blandt andet varetog opgaver inden for erhvervs-, bygge- og handicappolitik samt hjælpemiddelindustrien. 

Siden har hun været uddannelsespolitisk konsulent hos Finansrådet, som var brancheorganisation for banker, sparekasser og andelskasser, hvorefter hun blev flyttet over som politisk konsulent hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). 

Fra 2014-2022 har Charlotte gjort sig hos Dansk Erhverv – først som sekretariatschef og dernæst mediepolitisk chef. Her har hun varetaget politiske interesser for medier og kreative erhverv. 

Charlotte kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Producentforeningen, hvor hun blandt andet har arbejdet med ledelse, strategi, interessevaretagelse, presse, kommunikation, analyse, rådgivning og betjening af bestyrelse og udvalg, relationsopbygning og stakeholder management. 

Danish.Care får dermed en stærk politisk profil, med konkret erfaring i arbejde med at oversætte virksomheders behov til konkrete politiske resultater. 

Bestyrelsen og sekretariatet i Danish.Care samt Dansk Industri ser meget frem til samarbejdet med Charlotte.

Velkommen_Charlotte_Enevoldsen.jpg (1)
Branchedag_om_eksport_2025_600x338.png

Invitation: Branchedag om eksport 2025

I samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet inviterer Danish.Care til Branchedag om...

Læs mere
Kopi af Indkøberseminar_2024_1.png

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi - OBS: SEMINARET ER AFHOLDT

Læs mere
VT24-survey.jpg

Danske kommuner: Teknologi kan afhjælpe mangel på plejepersonale

Landets kommuner står over for en betydelig udfordring med mangel på plejepersonale. En ny...

Læs mere
#2_VTDage (1).jpg

Velfærdsteknologidage 2024 i Esbjerg 28. november: Se programmet her

Vi gentager succesen, hvor du har mulighed for at opleve de nyeste løsninger til pleje- og...

Læs mere
Ældrelov høring_Danish.Care.png

Ældreloven mangler klar ramme for brug af velfærdsteknologi

Høringssvar: Ældreloven blev i august sendt i høring i forlængelse af den længe ventede nye...

Læs mere
Kopi af H&R_banner_nyhedsbrev_2024_book.jpg

Har du booket stand på Health & Rehab 2025?

Bookingen til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025 er i fuld gang og flere end 100 virksomheder har...

Læs mere
Velfærdsteknologi anno 2024.png

Velfærdsteknologi anno 2024: Se moderator, keynotes og oplægsholdere

Kom til konference i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn, når vi åbner døren for...

Læs mere
REHAB_Karlsruhe_web.png

Eksportfremstød: REHAB Karlsruhe 2025

REHAB 2025 er en af ​​de vigtigste messer for rehabilitering, terapi, pleje og inklusion.

Læs mere