Image6@2x

Danish.Care indgiver høringssvar i forbindelse med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger

Sidste frist for indsendelse af høringssvar på de anbefalinger Sundhedsstrukturkommissionen kom med den 11. juni var den 6. august. Danish.Care har i den forbindelse indsendt et høringssvar, som er udarbejdet i samarbejde med vores medlemsvirksomheder. Bliv klogere på det her.

Overordnet set bakker Danish.Care op om Sundhedsstrukturkommissionens rapport og grundige arbejde ift. målet om at fremtidssikre sundhedsvæsenet i en situation med stigende efterspørgsel og mangler på visse medarbejderressourcer. Dette samtidig med, at nye behandlingsmuligheder, herunder digitale løsninger, udvikles og introduceres i behandling og pleje.

Vi forholder os ikke til valg af forvaltningsmodeller eller kommer med anbefalinger ift. enten model 1, 2 eller 3, men kort opsummeret er vores vigtigste budskaber:

1. Mere smidig tildeling af hjælpemidler og afgrænsningsudfordringer skal løses

Afgrænsningsudfordringer mellem kommune og region, servicelov og sundhedslov skal løses nu – en gang for alle. Udfordringerne i den nuværende organisering er velbeskrevet mange steder bl.a. nu også i Sundhedsstrukturkommissionens rapport afsnit 4 og giver anledning til dybe frustrationer for både borgere og patienter og for kommunerne og leverandører. Afgræsningscirkulæret fungerer ikke i virkeligheden og kan med fordel erstattes af et mere tidssvarende regelsæt. I Danish.Care foreslår vi, at der, uanset hvilken fremtidige struktur der fastlægges, etableres et fælles økonomi- og myndighedsansvar for tildeling af hjælpemidler og behandlingsredskaber.

2. Frit valg bevares og styrkes i praksis

Borgere har i dag ret til frit valg af hjælpemiddelleverandør og udstyr, men det frie valg er i praksis ikke frit alle steder, da det forudsætter, at der fra myndighed til borgere gives fuld information om rettigheden i alle kommuner. Dette opleves ikke at være tilfældet i dag, hvor det kan være forskelligt fra kommune til kommune og fra sagsbehandler til sagsbehandler, hvilke rettigheder og oplysninger der videregives. I Danish.Care foreslår vi, at ordningen for frit valg af hjælpemiddelleverandør styrkes, så den i praksis understøttes af fuld information fra alle kommuner til borgerne om deres rettigheder

3. Finansieringsmodel med flerårige budgetter og stabilitet omkring budgetlægning

Selv løsninger, som er velafprøvede og veldokumenterede, og som har en tilbagebetalingstid på alt fra få måneder til under et år, kan være vanskelige for kommuner at investere i pga. budgetlofter og etårige budgetter. Det giver ikke gode muligheder for at investere i de bedst egnede løsninger ud fra et total-omkostningsperspektiv, hvilket igen hæmmer optaget af nye teknologiske løsninger og innovationer. I Danish.Care foreslår vi, at regioner og kommuner får bedre muligheder for at operere med flerårige budgetter til investeringer i velafprøvet teknologi og løsninger. Det vil kunne give en stabilitet omkring budgetlægningen både ift. nye investeringer i regi af Digital Sundhed Danmark, sådan som Sundhedsstrukturkommissionen også er inde på, men også ifm. øvrige indkøb og investeringer af teknologiske og digitale løsninger til sundhedsvæsenet i både regioner og kommuner.

4. Fælles rammer og juridisk afklaring for ibrugtagning og skalering af løsninger

Sundhedsstrukturkommissionen peger på Digital Sundhed Danmark, som en ny samlede service og leveranceorganisation for digitalisering og data, og i Danish.Care bakker vi op om behovet for en samlet national enhed og tilgang til skalering og udbredelse af kendte løsninger. I Danish.Care foreslår vi i forlængelse af dette, at Digital Sundhed Danmark arbejder for at udbrede og skalere mange af de kendte løsninger, der findes på markedet i dag i højere grad end, at organisationen understøtter sundhedsvæsenets egenudvikling af nye teknologier eller løsninger – enten apps eller fysiske produkter.  Yderligere er det afgørende, at Digital Sundhed Danmark sikrer rammerne for fælles fortolkninger af f.eks. GDPR-regler, så det ikke er op til hver enkelt kommune eller regionale enhed og den lokale DPO at bestemme, hvad der er lovligt og muligt. En mulighedsorienteret juridisk tolkning med en tilgang som ”vis mig, hvordan det kan gøres lovligt” vil markant kunne styrke skaleringen af løsninger, der virker.

Har du spørgsmål eller kommentarer til høringssvaret?
Danish.Care står selvfølgelig til rådighed for uddybning af vores anbefalinger. Kontakt direktør Morten Rasmussen på mail mr@danish.care eller telefon 2738 7832.

Læs også: Danish.Care og Aarhus Kommune: 5 anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen

 Læs hele høringssvaret herunder

Sundhedsstrukturkommissionen.png
Kopi af Indkøberseminar_2024_1.png

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi - for kommuner, regioner,...

Læs mere
VT24-survey.jpg

Danske kommuner: Teknologi kan afhjælpe mangel på plejepersonale

Landets kommuner står over for en betydelig udfordring med mangel på plejepersonale. En ny...

Læs mere
#2_VTDage (1).jpg

Mød fremtidens sundhedspersonale og virksomheder på Velfærdsteknologidage 2024 #2

Vi gentager succesen, hvor du har mulighed for at opleve de nyeste løsninger til pleje- og...

Læs mere
Ældrelov høring_Danish.Care.png

Ældreloven mangler klar ramme for brug af velfærdsteknologi

Høringssvar: Ældreloven blev i august sendt i høring i forlængelse af den længe ventede nye...

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2025_600x338.png

Invitation: Branchedag om eksport 2025

I samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet inviterer Danish.Care til fælles...

Læs mere
Kopi af H&R_banner_nyhedsbrev_2024_book.jpg

Har du booket stand på Health & Rehab 2025?

Bookingen til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025 er i fuld gang og flere end 100 virksomheder har...

Læs mere
Velfærdsteknologi anno 2024.png

Velfærdsteknologi anno 2024: Se moderator, keynotes og oplægsholdere

Kom til konference i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn, når vi åbner døren for...

Læs mere
REHAB_Karlsruhe_web.png

Eksportfremstød: REHAB Karlsruhe 2025

REHAB 2025 er en af ​​de vigtigste messer for rehabilitering, terapi, pleje og inklusion.

Læs mere
Sundhedsstrukturkommissionen.png

Danish.Care indgiver høringssvar i forbindelse med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger

Danish.Care har et indsendt høringssvar høringssvar, som er udarbejdet i samarbejde med vores...

Læs mere
Velfærdsteknologidage 2024.jpg

Iværksætteri, faglighed og sparring - det hele gik op i en højere enhed ved den første af to Velfærdsteknologidage 2024

Den første af Velfærdsteknologidage 2024 afholdt vi denne onsdag i Roskilde, gennem et samarbejde...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig