Image6@2x

Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs

Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemidler og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde. 

Charlotte Enevoldsen tiltræder den 1. september. Hun får ansvaret for at drive og styrke foreningens politiske arbejde over for Christiansborg, regeringen, regioner og kommuner.  

Danish.Care repræsenterer virksomheder inden for hjælpemidler, rehabilitering, plejeteknologi og velfærdsteknologiske løsninger. Foreningen er blevet en del af DI med det formål at skabe større politisk gennemslagskraft og stærkere rammer for branchens virksomheder, samtidig med at Danish.Care fortsætter som selvstændig brancheforening med egen bestyrelse og egne aktiviteter. 

- Vi har i årevis talt om potentialet i velfærdsteknologi. Nu handler det om implementering og skalering. Hvis vi skal lykkes med at frigøre hænder og samtidig levere høj kvalitet til borgerne, skal teknologiske løsninger, herunder også med anvendelse af kunstig intelligens, tænkes langt mere systematisk ind i sundheds- og ældrepolitikken. Derfor styrker vi nu vores politiske indsats markant, siger Henriette Søltoft, vicedirektør i DI med ansvar for Danish.Care. 

Ansættelsen kommer på et tidspunkt, hvor sundhedsvæsnet og ældreområdet står over for betydelige udfordringer med mangel på arbejdskraft, flere ældre og stigende forventninger til kvalitet og nærhed i velfærden. Her ser Danish.Care et stort behov for, at hjælpemidler og velfærdsteknologi får en mere central placering i de politiske løsninger. 

Charlotte Enevoldsen ser et betydeligt potentiale for at styrke dialogen mellem virksomheder, beslutningstagere og de dele af velfærdssektoren, som hver dag arbejder med at levere service til borgere og patienter. 

- Der findes allerede mange løsninger, som kan gøre en konkret forskel for både borgere, medarbejdere og den offentlige økonomi. Jeg glæder mig til at arbejde for bedre rammer for innovation, implementering og udbredelse af de løsninger, som kan bidrage til at fremtidssikre vores velfærd, siger Charlotte Enevoldsen. 

Hvem er Charlotte Enevoldsen 

Med Charlottes tiltræden bringer vi en ny, stærk politisk kapacitet ind i hjertet af Danish.Care. 

Gennem sin karriere har Charlotte arbejdet i forskellige politisk ledede organisationer, og hun har stor erfaring med foreningsopgaver som politisk interessevaretagelse, kommunikation, analyse, events, projektledelse, rådgivning og betjening af bestyrelse og udvalg, relationsopbygning og akkvisition. 

Fra 2006-2008 var Charlotte ansat som fuldmægtig hos Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor hun blandt andet varetog opgaver inden for erhvervs-, bygge- og handicappolitik samt hjælpemiddelindustrien. 

Siden har hun været uddannelsespolitisk konsulent hos Finansrådet, som var brancheorganisation for banker, sparekasser og andelskasser, hvorefter hun blev flyttet over som politisk konsulent hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). 

Fra 2014-2022 har Charlotte gjort sig hos Dansk Erhverv – først som sekretariatschef og dernæst mediepolitisk chef. Her har hun varetaget politiske interesser for medier og kreative erhverv. 

Charlotte kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Producentforeningen, hvor hun blandt andet har arbejdet med ledelse, strategi, interessevaretagelse, presse, kommunikation, analyse, rådgivning og betjening af bestyrelse og udvalg, relationsopbygning og stakeholder management. 

Danish.Care får dermed en stærk politisk profil, med konkret erfaring i arbejde med at oversætte virksomheders behov til konkrete politiske resultater. 

Bestyrelsen og sekretariatet i Danish.Care samt Dansk Industri ser meget frem til samarbejdet med Charlotte.

Velkommen_Charlotte_Enevoldsen.jpg (1)
Velkommen_Charlotte_Enevoldsen.jpg (1)

Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs

Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne...

Læs mere
teton.jpg

Et spændende efterår venter: Nu skal velfærdsteknologi være en strategisk prioritet

Velfærdsteknologi og hjælpemidler er ved den nye regerings kommen blevet sat yderligere i fokus, og...

Læs mere
sommer.jpg

Danish.Care ønsker dig og dine en rigtig god sommer - vi holder sommerlukket i uge 29 + 30

Sommerferien trænger sig på for de fleste, og dermed vil vi nu fra Danish.Cares side ønske jer alle...

Læs mere
DI_DC.jpg (1)

Danish.Care styrker branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi gennem samarbejde med Dansk Industri

Fra den 1. juli 2026 bliver Danish.Care medlemsforening i Dansk Industri (DI) – et samarbejde som...

Læs mere
Skærmbillede 2026-06-26 144107.jpg

Tjekkiet investerer i fremtidens ældrepleje – nu åbner eksportmulighederne for danske virksomheder

En lang række Danish.Care-medlemmer beskæftiger sig med eksport, som også er blandt de værditilbud,...

Læs mere
DC_2026_kampagne.jpg

Danish.Care – Sammen skaber vi fremtidens sundheds- og velfærdsløsninger

Danish.Care er brancheforeningen for virksomheder inden for hjælpemidler, sundheds- og...

Læs mere
Sæt (4).jpg

Danish.Care og DI: Enormt potentiale i regeringens satsning på velfærdsteknologi og hjælpemidler

Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre vil lancere en...

Læs mere
Sæt.jpg

Kommende arrangementer: Bliv klar til et spændende efterår 2026 og start 2027 i Danish.Care

I Danish.Care-sekretariatet arbejder vi på højtryk frem mod en række store arrangementer i efteråret...

Læs mere
heart-shape-stethoscope-arrangement.jpg

Debatindlæg: Flere raske år kræver en folkesundhedslov i regeringsgrundlaget

Mens regeringsgrundlaget forhandles på plads, bør ét spørgsmål være uomgængeligt: Hvordan sørger vi...

Læs mere
bestyrelse-hjemmeside.jpg

Danish.Care-bestyrelsen konstituerer sig: Byd velkommen til vores nye bestyrelses- og vicebestyrelsesleder

Claus Ipsen fra Wear&Care Technologies og Maj-Britt Hega fra Axitare Denmark er valgt som...

Læs mere
vt26.jpg

Skal du udstille på Velfærdsteknologi anno 2026?

Den 01. december 2026 inviterer Danish.Care og CareNet til den årligt tilbagevendende konference,...

Læs mere