Image6@2x

En dag i eksportens tegn: Danish.Care inviterede til branchedag om eksporten på velfærdsteknologiområdet

Indsigt, inspiration, dialog og netværk var på menuen, da Danish.Care satte fokus på eksport på hjælpemiddel- og velfærdsteknologiområdet ved Branchedagen om eksport 2026.

Af Malthe Bendix Søgaard

Tirsdag den 27. januar samlede Danish.Care mere end 50 personer under samme tag i Eksportens Hus i Silkeborg.

Anledningen var den tilbagevendende Branchedag om eksport, og derfor var det fælles for alle de fremmødte en interesse og en nysgerrighed på eksport på hjælpemiddel- og velfærdsteknologiområdet, der drev det flotte fremmøde.

I løbet af dagen kunne deltagerne få indblik i forskellige relevante eksportmarkeder – nærmere bestemt Canada, Storbritannien, Italien, Frankrig og Norge samt Kenya. Muligheder, potentialer og udfordringer, der kan være forbundet med en markedsentré på netop disse markeder, blev i første omgang drøftet, hvorefter konkrete eksportcases blev præsenteret som inspiration til, hvordan en eksportrejse til det enkelte land kan se ud.

Og Branchedagen var i høj grad inspirerende, fortæller Kim Toft Madsen, CEO, Aquatime. For ham var de enkelte markedsindblik interessante – særligt når det kommer til de dertilhørende inspirationsoplæg, hvor andre virksomheder, der eksporterer til de enkelte markeder, delte ud af konkret oplevelser og erfaringer.

"Jeg synes naturligvis, at det er interessant og givende at lære om de forskellige muligheder, der findes på eksportmarkeder, hvor Aquatime endnu ikke har gjort sin éntre. I Aquatime er vi i en fase, hvor vi kigger ud over Danmarks og vores nærmeste naboers grænser, og der har jeg fået lidt inspiration i dag," fortæller Kim Toft Madsen og fortsætter:

"For mig handler det i høj grad og til- og fravalg af potentielle eksportmarkeder. I dag har jeg fået ny viden, som gør, at der er nogle af fokusmarkederne, vi for nu ikke skal arbejde videre på – ligesom der er nogle, vi bestemt skal til at se ind i. Her er inspirationsoplæggene, som vores branchekollegaer deler ud af, meget brugbare, da det giver indblik i konkrete muligheder og udfordringer i processen, som vi skal være opmærksomme på i eget regi."

Kim Toft Madsen var selv en af dem, der gik på scenen med et inspirationsoplæg. Her delte han ud af Aquatimes erfaringer fra vejen ind på det britiske marked. Det samme gjorde to yderligere virksomheder på dagen.

Villigheden til at bidrage på tværs af virksomhederne på Branchedagen om eksport var stor – ligesom der også var stor interesse fra danske ambassader rundt om i verden, som ligeledes fik lejlighed til at gøre deltagerne klogere på de danske eksportmuligheder.

"Jeg synes, at det er forfriskende og rart at møde folk i virkeligheden og tale om eksportmuligheder ansigt til ansigt. Tit og ofte kan det være svært at danne relationer digitalt og via opkald, når man arbejder fra distancen på en dansk ambassade – og den personlige relation betyder rigtigt meget, når man arbejder med eksport. Så det at komme ud til en branchedag som denne giver en unik mulighed for at møde interessante virksomheder, som af egen kraft er mødt op, da de er interesserede i eksport. Det giver bare bedre forudsætninger for et videre samarbejde," fortæller Mathilde Maix, som er rådgiver inden for sundhed ved Den Danske Ambassade i Paris.

Tilbagemeldingerne fra både deltagere og oplægsholdere på Branchedagen om eksport 2026 var positive, og det glæder chefkonsulent i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, som ser dagen som en succes, der forhåbentligt kan bidrage til at skabe værdi for danske virksomheder på hjælpemiddel- og velfærdsteknologiområdet i fremtiden.

"Jeg ser altid frem til Branchedagen om eksport, og i år glæder det mig at se så mange fremmødte, der alle bidrog til en rigtig god dag – særligt via interessante markedsindsigter og spændende inspirationsoplæg. Vi fik taget fat på nogle interessante markeder, der alle lover gode muligheder for dansk eksport – både nu og i fremtiden. Vanen tro med et naturligt fokus på vores nærmarkeder, men i år fik vi også set nærmere på de store muligheder, der findes på den anden side af Atlanten – i Canada – samt det store emerging market i Kenya, der med en stor økonomi i baghånden i høj grad kigger mod danske hjælpemidler og velfærdsteknologi," fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

"Alt i alt gav dagen, som blev holdt i naturskønne rammer i det nye Danish Export Academy hos vores samarbejdspartnere fra Danish Export Association i Silkeborg, et indtryk af, at det tegner godt for de danske virksomheder på velfærdsteknologiområdet, som har et ønske om at gøre sig på eksportmarkedet. Og det er selvfølgelig rigtigt glædeligt."

Fra Danish.Cares side skal der lyde en tak til Danish Export Association og The Trade Council under Udenrigsministeriet for deres bidrag til Branchedagen om eksport 2026.

Branchedag_om_eksport_2026.jpg
Sommernyhed600x320.jpg

God sommer

God sommer fra sekretariatet.
Sommerferien står for døren og fra Danish.Care sekretariatet...

Læs mere
VT20_spiserobot_1920x1024.jpg

Bliv udstiller med rabat på Velfærdsteknologi anno 2020: Early Bird frem til 31. august 2020

Danish.Care sætter igen i år velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale...

Læs mere
Klyngefigur-600x320.jpg

Ny national klynge for life science og velfærdsteknologi

Danmarks fem største universiteter, fem GTS-institutter, de fem danske regioner og seks branche- og...

Læs mere
Faldforebyggelse_CareNet600x320.jpg

CareNet afholder tre nye Temadage efter sommerferien

Danish.Care medlemmer har mulighed for at blive medlem af CareNet med 50% rabat og deltage gratis på...

Læs mere
CTC_Investor_day_2

Danish.Care's første Investor Day var stor sucess

Torsdag d. 18. juni havde vi i Danish.Care præmiere på vores første Investor Day.
Dagen var...

Læs mere
Health-rehab2021_ny_dato-600x320.jpg

Health & Rehab Scandinavia 2021 afholdes 7. - 9. april

Vi har nu fornøjelsen af at kunne meddele de nye datoer for Health & Rehab Scandinavia 2021, og...

Læs mere
CareTech-CHALLENGE_Nyhed10.06.jpg

Mød deltagerne i CareTech CHALLENGE 2020

CareTech CHALLENGE 2020 fra Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi præsenterer...

Læs mere
MDR_tidslinje_600x320.jpg

MDR - ny lovgivning for medicinsk udstyr. Workshops for Danish.Care medlemmer

Så er vi klar med datoerne for workshops om MDR - ny lovgivning for medicinsk udstyr.

Læs mere
Nyhedsbrev-03.06.2020.jpg

Mogens Rahbek er ny formand for Danish.Care.

Mogens Rahbek er ny formand for Danish.Care. Troels Oliver Vilms Pedersen er...

Læs mere
TeaserCareTechInvestorDay2020.jpg

CareTech Investor Day

Torsdag den 18. juni 2020 kl. 13.30-17.00 i Handicaporganisationernes Hus,
hos Danish.Care,...

Læs mere
Sengelejekomplikationer_CareNet_2020.jpg

CareNet temadag: Sengeleje uden mén: Forebyggelse af sengelejekomplikationer ved brug af velfærdsteknologi

Vær med når CareNet afholder temadagen: Sengeleje uden mén: Forebyggelse af sengelejekomplikationer...

Læs mere
Health-rehab2021_ny_dato.jpg

Health & Rehab Scandinavia afholdes ikke i 2020

I lyset af det gældende forsamlingsforbud og den fortsatte usikkerhed om at mødes i større...

Læs mere