Image6@2x

Danish.Care efterlyser øremærkede midler til velfærdsteknologi på finansloven

Danish.Care savner øremærkede investeringer i velfærdsteknologi i regeringens finanslovsforslag for 2027. Investeringer er nødvendige, hvis vi skal sikre borgerne den velfærd, vi alle forventer og fortjener – og give de fagprofessionelle mere tid til den nære pleje og omsorg.
 

Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til finansloven for 2027.  

Forslaget rummer vigtige prioriteringer for Danmark. Men på ét afgørende område savner Danish.Care handling: Øremærkede midler, der kan få velfærdsteknologien ud at gøre en forskel for borgere og medarbejdere. 

- Regeringen har lovet en strategisk satsning på velfærdsteknologi. Den ambition forpligter. Skal kommunerne lykkes med at tage løsningerne i brug, kræver det finansiering af både teknologi, kompetencer og nye arbejdsgange, lyder det fra Charlotte Enevoldsen, Head of Public Affairs hos Danish.Care. 

Mere tid til det kun mennesker kan 

For borgerne handler det om en hverdag med tryghed, værdighed og mulighed for at klare mere selv. For de fagprofessionelle handler det om bedre arbejdsmiljø og mere tid til at bruge deres faglighed i mødet med det enkelte menneske. 

Velfærdsteknologi kan understøtte begge dele. Når teknologien letter arbejdsgange og frigør tid, skal tiden bruges dér, hvor mennesker gør den uundværlige forskel: I den nære pleje, samtalen og omsorgen. 

Netop derfor er velfærdsteknologi en nødvendighed. Og netop derfor kræver det også, at vi investerer nu. 

Ambitionerne skal kunne mærkes hos borgerne 

Anbefalingerne fra Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, som Danish.Care tog aktiv del i udformningen af, har allerede et år på bagen. Regeringen har varslet sin satsning. Nu skal løfter og anbefalinger omsættes til løsninger i borgernes hverdag. 

- Som brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi opfordrer vi i Danish.Care derfor regeringen og Folketingets partier til at sikre øremærkede midler til implementering og udbredelse af velfærdsteknologi i den endelige finanslov for 2027. Branchens løsninger er klar til at bidrage. Finansloven skal give kommunerne mulighed for at sætte dem i arbejde – til gavn for de mennesker, vores velfærd er til for, slutter Charlotte Enevoldsen. 

finanslov.jpg
VT25_ny_NyhederCN.jpg (1)

Mere end bare en konference: Derfor skal du udstille på Velfærdsteknologi anno 2025

18 udstillere har allerede meldt sin ankomst til Velfærdsteknologi anno 2025, men hvad får man...

Læs mere
DC Nyt -meld dig til.jpg

Er du træt af huske dig selv på at besøge vores hjemmeside? Få Danish.Care Nyt direkte i indbakken

Danish.Cares nyhedsbrev giver dig et samlet overblik over det vigtigste fra og om branchen, direkte...

Læs mere
Kopi af Glædelig sommer! (1).jpg

Danish.Care ønsker god sommer - vi holder sommerlukket uge 30+31

Sommerferien trænger sig på, og her fra Danish.Care vil vi gerne benytte muligheden for at sige tak...

Læs mere
Folkemødet_2025_i_billeder2.png

Hjælpemidler, forebyggelse og politisk dialog - Danish.Care på Folkemødet

Danish.Care deltog også i år på Folkemødet med stærke aktiviteter og fokus på at styrke...

Læs mere
VFV_CareNet_nyhed_DC.png

Videnscenter for Velfærdsteknologi er ny partner i CareNet

‍CareNet udvider endnu en gang partnerkredsen og kan med stor glæde byde velkommen til Videnscenter...

Læs mere
Kopi af Løsningskatalog_grafik2025_600x338.png

To nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

På generalforsamlingen den 27. maj 2025 valgte Danish.Care to nye medlemmer til bestyrelsen: Rikke...

Læs mere