Image6@2x

Teton vinder DI Prisen 2026: Vil frigøre tid til pleje med avanceret AI-platform

Med en AI-platform, der automatiserer rutineopgaver og hjælper plejepersonalet med at opdage ændringer i patienternes behov, har Teton vundet DI Prisen 2026. Virksomheden viser, hvordan dansk velfærdsteknologi kan understøtte en presset plejesektor og samtidig skabe international vækst. 

Der var hæder til dansk velfærdsteknologi, da Danish.Care- og CareNet-medlemmet Teton tirsdag modtog DI Prisen 2026 på Dansk Industris topmøde i København. 

Virksomheden står bag en avanceret AI-platform, som skal give sygeplejersker og plejepersonale bedre mulighed for at prioritere tiden med patienterne. Ved at automatisere rutineopgaver og løbende registrere ændringer i patienternes tilstand kan teknologien understøtte en tidligere indsats og hjælpe personalet med at forebygge eksempelvis faldulykker. 

- Jeg er både stolt og glad over at modtage DI Prisen. Det er et vigtigt rygklap, ikke mindst i en tid, hvor vi ekspanderer – også internationalt. Det giver os endnu mere motivation til at fortsætte vores udvikling og vækst, siger Mikkel Thagaard, Head of Business Development Europe, Teton. 

Teknologi skal give mere plads til omsorg 

Manglen på medarbejdere i sundheds-, pleje- og omsorgssektoren stiller krav til nye måder at tilrettelægge plejen på. Ifølge Dansk Industris bestyrelsesleder, Klaus Holse, illustrerer Tetons løsning, hvordan kunstig intelligens kan aflaste medarbejderne og give dem mere tid til de patienter, der har størst behov for hjælp. 

I forbindelse med prisoverrækkelsen fremhæver han særligt virksomhedens kombination af sundhedsfaglig indsigt og avanceret teknologi. Den kobling kan både gøre en konkret forskel i plejen og danne grundlag for en dansk virksomhed med internationalt potentiale. 

Teton blev etableret i 2020 og beskæftiger i dag mere end 80 medarbejdere. Virksomheden udvikler selv både hardware og AI med henblik på at skabe en mere forudsigelig pleje, hvor personalet får bedre mulighed for at reagere på ændringer og kommende behov. 

Samtidig har Teton oplevet betydelig kommerciel vækst og udvidet sin tilstedeværelse internationalt. 

Tre finalister med vækstpotentiale 

Teton var nomineret til prisen sammen med Cerebriu, der udvikler AI til brug under MR-scanninger af hjernen, og BattMan Energy, som arbejder med lagring af strøm fra vedvarende energikilder. 

Klaus Holse fremhæver alle tre finalister for at omsætte innovation og kunstig intelligens til virksomheder med betydelige vækstmuligheder. I hans vurdering bidrager de til at styrke dansk konkurrenceevne og Danmarks internationale position i en tid med global usikkerhed. 

Teton20.jpg
DC_nyhedsbrev (1).jpg

Morten Rasmussen stopper som direktør i Danish.Care

Morten Rasmussen fratræder sin stilling som direktør i brancheforeningen for hjælpemidler og...

Læs mere
VFV_CareNet_nyhed_DC.png

Videnscenter for Velfærdsteknologi er ny partner i CareNet

‍CareNet udvider endnu en gang partnerkredsen og kan med stor glæde byde velkommen til Videnscenter...

Læs mere
Kopi af Løsningskatalog_grafik2025_600x338.png

To nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

På generalforsamlingen den 27. maj 2025 valgte Danish.Care to nye medlemmer til bestyrelsen: Rikke...

Læs mere
Aarhus_Kommune_ny_partner_CareNet.png

CareNet og Aarhus Kommune indgår nyt partnerskab

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Aarhus Kommune træder ind som ny partner i CareNet.

Læs mere
Folkemødet_Danish.Care_2025 (600 x 338 px).png

Mød Danish.Care på Folkemødet 2025

Vi er igen i år med for at deltage i samtalen om fremtidens sundhed og velfærd.

Læs mere
VT25_ny_Nyheder_DC_savethedate.png (1)

Tilmeld dig nu: Velfærdsteknologi anno 2025

Den 13. november slår CareNet og Danish.Care igen dørene op til årets store konference om sundheds-...

Læs mere