Image6@2x

Pressemeddelelse: Plejesektoren mangler arbejdskraft men forsømmer velfærdsteknologien

Fremtidens ældrepleje var i fokus, da statsministeren og ældreministeren inviterede plejehjemsmedarbejdere, organisationer og politikere til Marienborg. Pleje- og sundhedssektoren mangler arbejdskraft, og øget brug af velfærdsteknologi er en del af løsningen på udfordringen. En ny undersøgelse afdækker, hvilke barrierer der er for øget brug af velfærdsteknologi i landets kommuner. 42 pct. svarer, at manglende ledelsesfokus er en del af problemet.

Læs pressemeddelelsen i Via Ritzau, eller fortsæt læsningen her.

Mandag den 8. november inviterede statsminister Mette Frederiksen og social- og ældreminister Astrid Krag  plejehjemsmedarbejdere, organisationer og politikere til Marienborg for at diskutere fremtidens ældrepleje.

Rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale er en udfordring

Fra brancheorganisationen Danish.Care deltog direktør Morten Rasmussen, og herfra er budskabet til regeringen klart:
”Vi oplever i disse år enorme demografiske forskydninger i Danmark, hvilket betyder flere ældre og større udfordringer for kommunerne med at skaffe kvalificeret plejepersonale. Derfor peger vi på, at der ligger en ledelsesmæssig opgave hos kommunerne i at sikre stærkere fokus på brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler. Det er ganske simpelt en nødvendig del af udfordringen med at fremtidssikre plejen og vil være win-win-win for borger, personale og kommunen.”

Rekruttering og fastholdelse af personale er en kæmpe udfordring for landets hospitaler, plejehjem, og behandlingssteder i både kommuner og regioner.

Øget brug af velfærdsteknologi og andre innovative løsninger og processer betyder bedre service overfor borgerne, men det er også med til at aflaste personalet og gøre hverdagen mere interessant for medarbejderne – hvilket i sidste ende gør, at det bliver nemmere at rekruttere og fastholde pleje- og sundhedspersonale.   

Velfærdsteknologi forbedrer arbejdsmiljøet

Morten Rasmussen fra Danish.Care, der sammen med CareNet og Teknologisk Institut står bag den årlige spørgeskemaundersøgelse ”Velfærdsteknologi i de danske kommuner - Undersøgelse af danske kommuners anvendelse af velfærdsteknologi, siger:

”I Danish.Care tror vi på, at øget brug af velfærdsteknologi er en mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet. Det kan blive en løftestang for fastholdelse og rekruttering af personale, samtidigt med at det løfter serviceniveauet til glæde for borgeren og frigiver tid til andre opgaver.” Han fortsætter:

”Velfærdsteknologiske løsninger virker helt grundlæggende både naturligt, udfordrende og attraktivt for mange unge mennesker, der ellers ikke ville være tiltrukket af et arbejdsliv i plejesektoren. Løsningerne findes, og vi ved, at de virker. Selvom nogle kommuner er langt fremme, er det alligevel svært for en del kommuner at komme rigtigt i gang og opnå de samme gevinster.”

Manglende fokus fra ledelsen

De udfordringer har undersøgelsen ”Velfærdsteknologi i de danske kommuner - Undersøgelse af danske kommuners anvendelse af velfærdsteknologi” afdækket de seneste fire år.

I år svarer mere end halvdelen af kommunerne (53 pct.), at implementering i praksis er den største barriere. Og andelen af dem, der mener, at forklaringen ligger i manglende ledelsesfokus er steget med 9 pct. fra 33 pct. i 2020-undersøgelsen til 42 pct. i år.

Derimod mener kun ca. 25 pct., at umodne teknologier spiller en rolle. Det tal var sidste år ca. 40 pct.

”Er der én ting, vi har lært gennem de seneste år om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i sundheds- og plejesektoren – og senest måske i forbindelse med sygeplejerske-konflikten – så er det vel, at plejearbejde er hårdt. Både fysisk og psykisk. Og at et godt arbejdsmiljø betyder noget,” siger Morten Rasmussen og fortsætter:

”Derfor er det på tide, at vi indser, at de muligheder, der ligger i ny velfærdsteknologi ikke bare handler om at skaffe flere varme hænder, men i mindst lige så høj grad er en mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet, gøre hverdagen mere interessant og dermed bidrage til at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Spørger man ude i kommunerne, hvordan vi skal komme videre, så er uddannelse af ledere så de i højere grad kan forholde sig aktivt til innovation og ny teknologi nok et godt sted at begynde,” siger Morten Rasmussen.

Det forventes, at antallet af borgere på 80 år eller derover vil stige med 60 procent de næste ti år - fra 272.000 i 2020 til omkring 434.000 i 2030.

Pressemeddelelse_DC.jpg
Handigood_x_Danish.Care_nyhed.png

#VIERDANISHCARE: Derfor er Handigood medlem af Danish.Care

Handigood er medlem af Danish.Care for at styrke rammerne for dansk velfærdsteknologi, og for at...

Læs mere
England_ny.png

Pitch din løsning til en stor britisk aktør i ældreplejen

Dansk Industri og Den Kongelige Danske Ambassade i London åbner nu for, at danske virksomheder kan...

Læs mere
Christiansborg.png

Valg udskrevet: Tre vigtige initiativer om velfærdsteknologi og ældreområdet risikerer at gå i stå

Med folketingsvalget udskrevet er der en reel risiko for, at flere centrale spor på ældre- og...

Læs mere
Wear&Care_x_Danish.Care_G.png

#VIERDANISHCARE: Derfor er Wear&Care medlem af Danish.Care

For Wear&Care handler medlemskabet både om indsigt, netværk og indflydelse.

Læs mere
Ditte_Christian_Anders_2026_600.jpg

Åbent brev til ny ældreminister: Hvornår kommer den nationale strategi for velfærdsteknologi?

Danish.Care opfordrer i Seniormonitor ny ældreminister Henrik Frandsen til at sætte fart på...

Læs mere
Vela_x_DanishCare_600.png

#VIERDANISHCARE: Derfor er VELA medlem af Danish.Care

“Kort sagt giver medlemskabet af Danish.Care adgang til et stærkt netværk, faglig sparring og en...

Læs mere
Danish.Cares sekretariat (3).jpg

#VIERDANISHCARE: Mød sekretariatet i Danish.Care

Den daglige drift af Danish.Care varetages af vores fire medarbejdere. Her kan du blive lidt klogere...

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2026.jpg

En dag i eksportens tegn: Danish.Care inviterede til branchedag om eksporten på velfærdsteknologiområdet

Indsigt, inspiration, dialog og netværk var på menuen, da Danish.Care satte fokus på eksport.

Læs mere
DC_nyhed_web.png

Ny retning for Danish.Care

Danish.Cares direktør, Naomi Pagh, har opsagt sin stilling og Helle Pedersen er ny...

Læs mere