Image6@2x

Tak for året 2022

Med årets afslutning er det tid til at gøre status på det forgange år og til at kikke frem mod det nye. 2022 har til fulde været det år, hvor branchen kom tilbage efter to år med pandemi og nedlukninger.
 
Vi har afholdt branchedag med debat med en fungerende erhvervsminister og to tidligere finansministre. Fire eksportfremstød i Tyskland er afholdt med stor deltagelse, vi har holdt konference, Velfærdsteknologi anno 2022, med ny rekord i deltagere og udstillere og CareTech Challenge for branchens startupvirksomheder er videreført. Senest har vi lanceret et nyt løsningskatalog over en række af medlemsvirksomhedernes lovende velfærdsteknonologier, der kan afhjælpe manglen på arbejdskraft. Kataloget er åbent for alle medlemmer med egnede løsninger og vil blive opdateret løbende. 
 
Politisk har vi arbejdet med branchens rammevilkår i en tid med eksploderende fragt- og råvarepriser, stramme offentlige udbud og fordyrende rammebetingelser ift. systemer, regler og reguleringer. Op til folketingsvalget spillede vi ud med 9 forslag til styrket brug af velfærdsteknologi i pleje- og sundhedssektoren og vi har i løbet af året været synlige i medierne med artikler, indlæg og udgivelser. Også på de sociale medier spredes de gode historier og cases fra branchen i samarbejde med medlemsvirksomheder og partnere.
 
Vi har i årets løb budt velkommen til 14 nye medlemmer, så vi i alt er 140 medlemsvirksomheder i foreningen i dag. I bestyrelsen blev fem nye medlemmer valgt ind på generalforsamlingen i april og i sekretariatet har vi budt velkommen til to nye kolleger, Ditte og Cecilie som er hhv. kommunikations- og juniorkonsulent.
 
I denne uge fik Danmark så sine nye Regering – og vi glæder os til straks i det nye år at indlede samarbejdet ift. både erhvervs-, social-, indenrigs- og sundhed-, ældre-, udenrigs- og digitaliseringsområdet – ja branchens interesser spænder bredt.

Regeringsgrundlaget giver en god platform med et fokus på både mulighederne for velfærdsteknologi som dansk styrkeposition, for bedre visitation af hjælpemidler, for strukturelle ændringer i organiseringen af sundhedsvæsenet mellem hospitaler og det nære sundhedsvæsen, for fokus på bedre arbejdsmiljø med tid til kerneopgaven og for en ny life science strategi. Der er meget at tage fat på! - og vi er klar.   
 
Vi håber at kunne ses endnu mere i det nye år til netværk, vidensdeling og fælles brancheaktiviteter: Sæt allerede nu kryds i kalenderen til medlemsdag og generalforsamling 2023 den 13. april i Aarhus og ikke mindst til Health & Rehab den 23. - 25. maj.

Tak for samarbejdet i året der er gået, og vi ønsker jer en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!

2022 web2.png
DC JUL 2023.png

Julehilsen fra Danish.Care til alle medlemmer og samarbejdspartnere.

I det forgangne år er velfærdsteknologi og hjælpemidler igen for alvor kommet på radaren – i...

Læs mere
Ældre herre VT - HUSK fotocredit.png

Kommune og branchen: Eksportpotentialet for velfærdsteknologi er stort, lad os rykke på det

Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus...

Læs mere
Kørestol, uskarp.png

Danske Regioner: Vi skal have hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler

"Borgerne skal have garanti for udlevering af de mest almindelige og simple hjælpemidler." Sådan...

Læs mere
Design uden navn (5).png (1)

Forskellige veje til fremtidens sundhedsvæsen: KL og Danske Regioner er langt fra enige om strukturen

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har begge præsenteret deres visioner ift....

Læs mere
Morten Rasmussen_DanishCare (2).JPG

Danish.Care og FOA: Der er brug for en national tilgang til implementering af teknologi i ældreplejen

Kommunerne står over for udfordringer med at digitalisere og implementere ny teknologi i ældreplejen...

Læs mere
ministerbesøg Rødovre (1).png

Erhvervsminister og ældreminister oplever velfærdsteknologi i brug på plejehjem

Mandag morgen besøgte Danish.Care sammen med ældreminister Mette Kierkgaard og erhvervsminister...

Læs mere
Design uden navn (7).png

Danske ældre er positivt stemt overfor velfærdsteknologi

Over en tredjedel af ældrerådene i danske kommuner er positivt stemt over for en øget implementering...

Læs mere
vvt.png

Erhvervs- og ældreministre: Velfærdsteknologi kan revolutionere ældreplejen

Der er et stort potentiale i velfærdsteknologi. Det betonede erhvervsminister Morten Bødskov og...

Læs mere
Innovation.png

Health & Care Tech Innovation Day – Integrering af inklusion i produktdesign

Hvordan kan man som virksomhed optimere sit produktdesign for at skabe ikke blot en bæredygtig, men...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig