Image6@2x

SKI - Genudbud af indkøbsaftale 50.98 om genbrugshjælpemidler

SKI er startet op på genudbuddet af den fælleskommunale indkøbsaftale 50.98 Genbrugshjælpemidler.

Den nuværende aftale udløber i juni 2024 og omfatter rollatorer, el-scootere, tryksårsforebyggende luftmadrasser, toilet-badestole, badetaburetter, toiletsæder og -forhøjere. Det er forventningen, at den nye aftale skal dække samme sortiment af genbrugshjælpemidler og træde i kraft, når den eksisterende aftale udløber. SKI har været i dialog med flere virksomheder i forbindelse med markedsanalysen, som SKI påbegyndte i sommeren. Nu starter de næste faser af udbudsprocessen, hvor SKI skal finde ud af, hvilke krav der skal stilles til hjælpemidlerne, og hvilke betingelser der skal gælde for leverandørerne.

SKI lægger op til at styrke samarbejdet med leverandørerne og invitere til at bidrage tidligere i processen, så der kan laves en aftale, der både rammer brugernes og kommuners behov og er attraktiv for markedet at byde ind på. 

SKI har på den baggrund og i samråd med Danish.Care valgt at etablere en leverandørfølgegruppe, som skal arbejde med udbudsmaterialet sideløbende med den kommunale ekspertgruppe. På den måde får følgegruppen løbende mulighed for at kommentere på udbudsmaterialet, og SKI får jeres input og markedsviden indarbejdet tidligere end normalt.

SKI vil fortsat afholde teknisk dialog, når et udkast til udbudsmaterialet er klar. Her får alle interesserede markedsaktører også mulighed for at komme med inputs til materialet som vanligt.

Informationsmøde om processen
SKI afholder et informationsmøde, hvor leverandører kan høre mere om udbudsprocessen, tidsplanen, og hvad det vil sige at tilmelde sig leverandørfølgegruppen. Her vil der også være lejlighed til at stille spørgsmål.

Mødet afholdes i SKI, pakkerivej 6, 2500 Valby, onsdag den 30. november 2022 kl. 10.00-11.30. Det vil også være muligt at deltage på mødet online via teams.

Tilmelding til informationsmødet sker ved at skrive til udbudskonsulent Sofia Vork Stokholm på mail svk@ski.dk, hvor I angiver, hvem der deltager, og om I deltager fysisk eller over teams. Sidste frist for tilmelding er den 22. november.

Tilmeld dig leverandørfølgegruppen allerede nu
SKI forventer at afholde to møder i leverandørfølgegruppen. Forud for møderne får deltagerne materiale tilsendt, som de forventes at have læst og kommenteret på før mødet.

Første møde afholdes den 19. januar 2023, og andet møde afholdes den 13. marts 2023 – begge kl. 10.00-15.00.

Leverandører kan allerede nu tilmelde sig leverandørfølgegruppen ved at sende en mail til Sofie Vork Stokholm på mail svk@ski.dk. Der kan deltage 1-2 personer fra hver virksomhed afhængigt af, hvor mange der tilmelder sig. Skriv derfor gerne i mailen, hvem der er førsteprioritet, hvis der kun bliver plads til en deltager fra hver virksomhed.

Sidste frist for at tilmelde sig leverandørfølgegruppen er den 15. december.

Alle kan følge med i genudbuddet på SKI’s hjemmeside, hvor der også findes en overordnet tidsplan. Her kan man også tilmelde sig statusopdateringer, så du får besked, når der er nyt om udbuddet.

Ved spørgsmål til udbuddet, kontakt:
Sofia Vork Stokholm, Udbudskonsulent, mail svk@ski.dk, telefon 2636 3968.

 

Hånd på rollator.png
Ditte_Christian_Anders_2026_600.jpg

Åbent brev til ny ældreminister: Hvornår kommer den nationale strategi for velfærdsteknologi?

Danish.Care opfordrer i Seniormonitor ny ældreminister Henrik Frandsen til at sætte fart på...

Læs mere
Vela_x_DanishCare_600.png

#VIERDANISHCARE: Derfor er VELA medlem af Danish.Care

“Kort sagt giver medlemskabet af Danish.Care adgang til et stærkt netværk, faglig sparring og en...

Læs mere
Danish.Cares sekretariat (3).jpg

#VIERDANISHCARE: Mød sekretariatet i Danish.Care

Den daglige drift af Danish.Care varetages af vores fire medarbejdere. Her kan du blive lidt klogere...

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2026.jpg

En dag i eksportens tegn: Danish.Care inviterede til branchedag om eksporten på velfærdsteknologiområdet

Indsigt, inspiration, dialog og netværk var på menuen, da Danish.Care satte fokus på eksport.

Læs mere
DC_nyhed_web.png

Ny retning for Danish.Care

Danish.Cares direktør, Naomi Pagh, har opsagt sin stilling og Helle Pedersen er ny...

Læs mere
Eksport 2026 (1).jpg

Eksport 2026: Kom med Danish.Care på REHACARE og MEDICA, eller tag til H.C.R. i Japan

Kom med på nogle af de største eksportfremstød inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi i 2026.

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2026_hjemmeside.png

Branchedag om eksport - dyk ned i programmet og tilmeld dig nu

Branchedag om eksport med fokus på Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge, Italien - og Kenya – den...

Læs mere
Naomi_Pagh_Danish.Care.png

Danish.Cares direktør: Fra pilot til drift – 2026 bliver implementeringens år for velfærdsteknologi

Naomi Pagh har store forventninger til det nye år, der står på skuldrene af benhårdt arbejde de...

Læs mere