Image6@2x

Danske kommuner: Teknologi kan afhjælpe mangel på plejepersonale

Landets kommuner står over for en betydelig udfordring med mangel på plejepersonale. En ny undersøgelse peger nu på, at der er en markant stigende optimisme omkring anvendelsen af teknologi som løsningen. Dog skal flere barrierer overvindes.

Teknologi er en del af løsningen på den personalemangel, som de danske kommuner oplever nu og i fremtiden. Det viser en ny undersøgelse blandt landets kommuner, som er lavet af CareNet, Teknologisk Institut og Danish.Care.

Faktisk drejer det sig om hele 96 procent af de danske kommuner, der ser mere positivt på teknologi som en del af løsningen på manglende hænder i fremtiden.

De nye tal viser også, at 100 procent af de kommuner, der har svaret på en række spørgsmål angående velfærdsteknologi, svarer, at de i deres kommune i nogen grad eller i høj grad gør sig overvejelser om, hvordan man skal løse problemet med manglende medarbejdere de kommende år.

– Det er klart, at vi står over for store udfordringer med rekruttering i de kommende år. Velfærdsteknologi kan helt klart spille en afgørende rolle i at kompensere for manglen på medarbejdere. Skærmteknologier, digitale træningsløsninger og medicinteknologi er blandt de løsninger, vi allerede ser potentiale i. Der skal dog kigges nærmere på oplæringen af personalet til at bruge små teknologiske hjælpemidler og udrustning af borgerne til at være aktive i egen sundhed, fortæller Ivan Kjær Lauridsen, der er velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune.

Det bakker forretningsleder ved Teknologisk Institut Birgitte Østergård Sørensen ham op i:

– Vores undersøgelse viser klart, at teknologi kan være en nøglefaktor i at afhjælpe personalemangel i kommunerne. Det er vigtigt, at vi fremmer en kultur, hvor der er plads til at lade teknologiløsninger få en markant rolle for at sikre, at borgerne får den bedst mulige pleje.

Teknologiens benspænd
Nogle danske kommuner er allerede i gang med at bruge velfærdsteknologi, andre har snuset lidt til det og få er slet ikke hoppet ud i det – endnu.

På trods af de eksisterende udfordringer er der et stort uudnyttet potentiale i at frigøre arbejdskraft ved hjælp af velfærdsteknologi. Ifølge undersøgelsen vurderer 86 procent af de adspurgte kommuner at de til en vis grad er lykkedes med dette. Men de vurderer også, at der stadig er lang vej igen for at realisere det fulde potentiale.

De nye tal peger på, at det især er tre barrierer, der spænder ben for anvendelsen af velfærdsteknologi. Disse tre er implementering i praksis (55 procent), juridiske problemstillinger (48 procent) og økonomi (48 procent).

Mere positivt mener hele 94 procent af respondenterne, at velfærdsteknologi øger livskvaliteten for borgerne, mens 98 procent anser teknologisk succes som afgørende for at opretholde velfærdsniveauet.

– Selvom medarbejderne er mere åbne for at bruge teknologi, står vi over for betydelige udfordringer med lovgivning og økonomi. Det er afgørende, at vi skaber rammer, der gør det muligt at implementere teknologi effektivt og med succes. Man skal huske, at teknologi i sig selv ikke giver værdi. Men det er i samspil og målrettet, at teknologien kan være en styrke. Det gælder både i problematikken med manglende personale, men også når det kommer til sundhedsfremme, forebyggelse og tryghed i eget hjem, siger Ivan Kjær Lauridsen.

Direktør ved Danish.Care, Morten Rasmussen, mener også, at der skal kigges nærmere på de udfordringer, der er med til at spænde ben for teknologiens udbredelse i kommunerne.

– Mange kommuner oplever, at komplekse og ofte uigennemskuelige regler som for eksempel GDPR og dataopbevaring står i vejen for at kunne udnytte teknologiens fulde potentiale. Det er nødvendigt med en klarere lovgivning, der både beskytter borgerne og giver kommunerne mulighed for at implementere innovative løsninger effektivt, siger Morten Rasmussen og fortsætter:

– Økonomi er en anden stor udfordring. Mange kommuner har begrænsede budgetter og mangler de nødvendige ressourcer til at investere i ny teknologi. Det er afgørende, at vi finder måder at finansiere disse løsninger på, da de på lang sigt kan føre til besparelser og øget effektivitet i sundheds- og plejesektoren. Offentlige-private partnerskaber og øget statslig støtte kan være veje frem for at sikre, at velfærdsteknologi bliver en reel del af løsningen på personalemanglen. Regeringens forslag til en reform af sundhedssektoren peger heldigvis i den rigtige retning i forhold til sundhedsinnovation og brug af ny teknologi.

Få mere indsigt
Ønsker du at dykke ned i alle undersøgelsens resultater?

Så er du mere end velkommen til at kontakte CareNets netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz: alfs@danish.care

VT24-survey.jpg
DC JUL 2023.png

Julehilsen fra Danish.Care til alle medlemmer og samarbejdspartnere.

I det forgangne år er velfærdsteknologi og hjælpemidler igen for alvor kommet på radaren – i...

Læs mere
Ældre herre VT - HUSK fotocredit.png

Kommune og branchen: Eksportpotentialet for velfærdsteknologi er stort, lad os rykke på det

Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus...

Læs mere
Kørestol, uskarp.png

Danske Regioner: Vi skal have hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler

"Borgerne skal have garanti for udlevering af de mest almindelige og simple hjælpemidler." Sådan...

Læs mere
Design uden navn (5).png (1)

Forskellige veje til fremtidens sundhedsvæsen: KL og Danske Regioner er langt fra enige om strukturen

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har begge præsenteret deres visioner ift....

Læs mere
Morten Rasmussen_DanishCare (2).JPG

Danish.Care og FOA: Der er brug for en national tilgang til implementering af teknologi i ældreplejen

Kommunerne står over for udfordringer med at digitalisere og implementere ny teknologi i ældreplejen...

Læs mere
ministerbesøg Rødovre (1).png

Erhvervsminister og ældreminister oplever velfærdsteknologi i brug på plejehjem

Mandag morgen besøgte Danish.Care sammen med ældreminister Mette Kierkgaard og erhvervsminister...

Læs mere
Design uden navn (7).png

Danske ældre er positivt stemt overfor velfærdsteknologi

Over en tredjedel af ældrerådene i danske kommuner er positivt stemt over for en øget implementering...

Læs mere
vvt.png

Erhvervs- og ældreministre: Velfærdsteknologi kan revolutionere ældreplejen

Der er et stort potentiale i velfærdsteknologi. Det betonede erhvervsminister Morten Bødskov og...

Læs mere
Innovation.png

Health & Care Tech Innovation Day – Integrering af inklusion i produktdesign

Hvordan kan man som virksomhed optimere sit produktdesign for at skabe ikke blot en bæredygtig, men...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig