Danish.Cares løsningskatalog samler 67 arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologier
Med Danish.Cares nye løsningskatalog for arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologi samler vi 67 konkrete løsninger, der kan understøtte arbejdet i kommuner og regioner og inspirere til, hvordan eksisterende teknologier kan lette arbejdsbyrden for sundhedspersonalet.
Manglen på medarbejdere i social-, pleje- og sundhedssektoren presser hverdagen mange steder. Samtidig findes der allerede i dag en lang række velfærdsteknologier og hjælpemidler, som kan være med til at frigøre tid og ressourcer - uden at gå på kompromis med kvaliteten tæt på borgerne.
Løsningskataloget samler 67 konkrete velfærdsteknologier og hjælpemidler, der kan bidrage til arbejdskraftbesparelser og bedre udnyttelse af faglige ressourcer i social-, pleje- og sundhedssektoren.
Fokus er ikke på besparelser for besparelsens skyld, men på at frigøre personaleressourcer, så fagligheden bruges dér, hvor borger- og patientkontakten er vigtigst. Formålet er at give et samlet overblik og inspirere til, hvordan eksisterende løsninger kan tages mere systematisk i brug og dermed understøtte rekruttering, fastholdelse, arbejdsmiljø og kvalitet.
Danish.Care repræsenterer mere end 140 virksomheder inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Løsningskataloget afspejler bredden i branchen og viser et udvalg af de løsninger, der allerede i dag gør en forskel for borgere, patienter og medarbejdere.
Har du spørgsmål eller kommentarer?
Kontakt konsulent i kommunikation og public affairs Ditte Rønne Thygesen på mail drt@danish.care eller telefon 6168 0487.
Hent kataloget her
- eller skriv til Ditte Rønne Thygesen på drt@danish.care for at få tilsendt kataloget som printvenlig PDF i højere opløsning.













