Image6@2x

To nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

På generalforsamlingen den 27. maj 2025 valgte Danish.Care to nye medlemmer til bestyrelsen: Rikke Nygaard fra QA MED Solutions og Nicolai Wiese fra Arjo.

Bestyrelsens nye sammensætning afspejler branchens brede spænd – fra mindre, specialiserede virksomheder til internationale aktører – og de to nye medlemmer bringer hver især vigtig viden ind i områder, der er afgørende for branchens udvikling: implementering i praksis og regulatoriske krav som MDR.

Rikke Nygaard er indehaver af QA MED Solutions og bringer solid erfaring med MDR, ISO 13485 og regulatorisk compliance med sig. Hun har et stærkt fokus på, hvordan særligt SMV’er kan bruge regulatorisk indsigt som strategisk løftestang.

”Jeg ønsker at bidrage til Danish.Cares bestyrelse med min faglige indsigt i MDR og kvalitetsledelse, min erfaring som iværksætter og konsulent, samt min forståelse for både rådgivnings- og produktudviklingsleddet i branchen. Som ejer af en mindre virksomhed kender jeg de konkrete udfordringer, mange medlemmer står overfor – både regulatorisk og forretningsmæssigt,” siger Rikke Nygaard om sin nye rolle.

Nicolai Wiese er interim Sales Manager DK og Business Development Director i Arjo Nordic. Med sin baggrund som fysioterapeut og erfaring fra både det kommunale sundhedsvæsen og virksomheder, har han stort fokus på værdiskabende implementering:

”Jeg ønsker at skabe en tæt dialog mellem den offentlige sundhedssektor og virksomheder, der producerer sundhedsprodukter. Kun gennem tæt dialog kan vi løse de udfordringer, som demografi og økonomi skaber. Nytænkning af udbud kan skabe mere værdi for både virksomheder og sundhedssektoren. Jeg tror også på, at vi kan forbedre implementeringen af virksomhedernes løsninger ved at lære af gode erfaringer gennem case beskrivelser og business cases,” siger Nicolai Wiese.

Tilfreds formand og direktør
Formand for Danish.Care, Christian Gammelgaard Olesen, fremhæver, at de to nye medlemmer styrker bestyrelsens faglige og strategiske fundament:

"Med Rikke Nygaard og Nicolai Wiese som nye bestyrelsesmedlemmer bidrager de til en bestyrelsessammensætning, der rummer den balance, branchen har brug for; en stærk kombination af fokus på iværksætternes udfordringer og styrker og den etablerede virksomheds erfaring og tyngde. Samtidig bringer de hver især viden ind på to af de mest presserende områder lige nu – implementering i praksis og håndtering af MDR – og det styrker vores fælles arbejde for at bringe løsninger helt ud, hvor de gør en forskel."

Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, tilføjer:
"Den dynamik, der opstår, når både store og små virksomheder er repræsenteret, styrker os som branche. Rikke og Nicolai supplerer bestyrelsen med viden og erfaring, der er brug for i en tid, hvor både regulatoriske krav og efterspørgsel på praktisk implementerbare løsninger er i fokus."

Udtrædelser af bestyrelsen
Anders Hansen, direktør og ejer i Inmutouch og Annett Axelsen Toft-Olsen, administrerende direktør i etac trådte i samme omgang ud af Danish.Cares bestyrelse.

 

Kopi af Løsningskatalog_grafik2025_600x338.png
VT2023 web.png

Det fulde program for Velfærdsteknologi anno 2023 er offentliggjort

Konferencen Velfærdsteknologi anno 2023 nærmer sig og den 10. oktober går det løs i Odense Congress...

Læs mere
UK_DC_PRE_ENTRY.jpg

Gratis workshop om forretningsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i UK

Danish.Care er medarrangør på en workshop d. 21. september 2023 i København om eksportmuligheder i...

Læs mere
Anders.jpg

Skalering og internationalisering af velfærdsteknologi hænger uløseligt sammen, hvis vi skal løfte indsatsen

Debat: Chefkonsulent i Danish.Care Anders Lyck Fogh-Schultz sætter fokus på sammenhængen mellem...

Læs mere
hospital (600 × 338px).png

En avanceret teknologisk løsning til optimering af sundhedsovervågning

WARD Clinical Support System appen er designet til effektivt at hjælpe sygeplejersker og læger med...

Læs mere
keynote layout 2 DC.png

Har Norge knækket implementeringskoden?

I de senere år har Norge markeret sig som en pioner inden for velfærdsteknologi og digital...

Læs mere
VT2023 web.png

Bliv udstiller på Velfærdsteknologi anno 2023 - 10. oktober i Odense Congress Center

Danish.Care sætter igen velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale...

Læs mere
God sommer 2023 (2).png

Rigtig god sommer fra Danish.Care

Danish.Care holder sommerlukket i uge 29. og ønsker alle en dejlig sommer.

Læs mere