Image6@2x

Mød en keynote speaker på Velfærdsteknologi anno 2025: Fra ord til virkelighed med ældreministeren

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) åbner Velfærdsteknologi anno 2025 med dagens første keynote speak, som blandt andet sætter fokus på arbejdet med den nationale strategi for velfærdsteknologi.

Af Malthe Bendix Søgaard

Læs mere og tilmeld dig Velfærdsteknologi anno 2025 her

”Velfærdsteknologi i bevægelse: Fra ord til virkelighed.” Sådan lyder overskriften på den første af to keynote speaks på Velfærdsteknologi anno 2025 den 13. november i Odense.

Speaken leveres af ingen andre end landets ældreminister, Mette Kierkgaard, som vil give konferencedeltagerne en status på arbejdet med de syv anbefalinger til udbredelse og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen.

Mere end et politisk projekt

For hvor er vi egentlig på vej hen? Og hvordan sikrer vi, at vi holder momentum på velfærdsteknologiområdet, så vi i nye rammer – og med en konkret, national strategi for velfærdsteknologi - kan styrke både livskvalitet og arbejdsglæde?

Netop dette vil være centralt, når Mette Kierkgaard får mikrofonen på hovedscenen i Odense Congress Center.

"Vi skal have foden på speederen, når det gælder hurtigere udrulning af velfærdsteknologi. Derfor fjerner vi nu med et lovforslag de juridiske benspænd, som har hindret anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen og arbejder på en national strategi. Regeringen og jeg er stærkt optaget af, at vi hjælper med en hurtig udrulning af de mange teknologiske løsninger, som giver vores ældre mulighed for at leve et mere selvstændigt og værdigt liv. Og som giver medarbejderne mere tid til det, der virkelig betyder noget, nemlig omsorg og nærvær. Det glæder jeg mig til at høre konferencedeltagernes vinkel på i Odense til november," siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Fælles dialog og debat

Efter konferencens to indledende keynote speaks skal Mette Kierkgaard igen på scenen.

I anledningen af ældreministerens besøg på Velfærdsteknologi anno 2025 er der nemlig stablet en formiddagsdebat på benene, under overskriften; Fra vision til virkelighed - Hvordan realiserer vi velfærdsteknologiens potentiale i ældreplejen?

Her gøres Mette Kierkgaard selskab af et panel bestående af Ole Bech Lykkebo, konstitueret direktør ved Center for Offentlig-Privat Innovation, Monica Andersen, afdelingsleder for Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune, og Louise Weikop, Kvalitets- og Innovationschef i Aalborg Kommune.

Sammen vil de – med udgangspunkt i den aktuelle virkelighed i kommunerne – diskutere og debattere, hvordan man bedst omsætter anbefalinger og viden til konkret handling og reel værdi – både for borgere, medarbejdere og samfundet.

"Vi står i en situation lige nu, hvor vi oplever markant medarbejdermangel på ældreområdet. Samtidig har vi et væld af effektive teknologier ved hånden, som både kan øge arbejdsglæden blandt medarbejderne i ældreplejen og forbedre livskvaliteten for vores ældre. Og mange borgere og medarbejdere står klar til at tage ny teknologi i brug. Der er med andre ord et stort potentiale for at frigøre tid til mere omsorg til vores ældre og bidrage til et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Det glæder jeg mig til at debattere med det kyndige panel, som alle kommer med en masse viden og erfaringer fra arbejdet med velfærdsteknologi i praksis," siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, glæder sig over, at ældreministeren har valgt at lægge vejen forbi Velfærdsteknologi anno 2025.

"Det er en stor glæde, at ældreministeren har meldt sin ankomst på Velfærdsteknologi anno 2025. Der sker rigtigt meget lige nu på det politiske område, når det kommer til arbejdet med udbredelse og skalering af velfærdsteknologi, og den bølge skal vi ride videre på. Velfærdsteknologi anno 2025 er et årligt samlingspunkt for velfærdsteknologientusiaster fra hele landet, og med ældreministeriets udbredte fokus på velfærdsteknologi er det for mig at se kun naturligt, at ældreministeren kommer forbi og giver en status samt går i dialog om, hvordan vi indretter fremtidens sundheds- og ældrepleje. Det bliver godt," fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz, der også ser frem til at vise ministeren den store udstilling med mere end 37 løsninger fra både danske og udenlandske producenter og leverandører.

Ses vi på Velfærdsteknologi anno 2025?

Hos CareNet og Danish.Care er vi så småt ved at være klar til at åbne dørene til Velfærdsteknologi anno 2025.

15 oplæg – heriblandt to keynote speaks – har fundet vej til programmet. Foruden 15 spændende oplæg indeholder programmet ligeledes to paneldebatter fra hovedscenen – én om formiddagen og én om eftermiddagen – samt en temperaturmåling på brugen af velfærdsteknologi i de danske kommuner via vores årlige rundspørge i det kommunale landskab.

Desuden har 37 udstillere allerede meldt sin ankomst til vores store udstillingsareal, hvor der frem mod frokost vil være guidede rundture i de enkelte stande.

Lyder ovenstående som noget for dig? Læs mere, dyk ned i programmet samt de foreløbige udstillere og tilmeld dig Velfærdsteknologi anno 2025 her

Mette_Kierkgaard_600.jpg
Medica---nyhed.jpg

Se morgendagens medicinske teknologi i dag! Bliv en del af det medicinske teknologisamfund og deltag på MEDICA 2022

Tag med på MEDICA i Düsseldorf den 14.-17. november 2022 på Pavilion of Denmark sammen med DI,...

Læs mere
Collage_Branchedag_2022_nyhedsbrev.png

Dialog og debat om branchens rammevilkår med erhvervsministeren, KL, CO-PI og Corydon

Danish.Cares årlige Branchedag løb af stablen den 7. april. Dagen var præget af rigtig god stemning...

Læs mere
Christian_til_nyhed_hjemmeside.jpg (1)

Danish.Care har fået ny bestyrelsesformand

Christian Gammelgaard Olesen fra Wolturnus er ny formand for brancheforeningen. Yderligere har...

Læs mere
SDG Accelerator banner til hjemmeside.png (1)

SDG Business Accelerator - få hjælp til at styrke jeres bæredygtige eksport

Få hjælp til at stå stærkere ift. bæredygtighed i jeres eksport - deltag i SDG Business...

Læs mere
CaretechChallengetilnyheder_2022_1.jpg

CareTech CHALLENGE: Innovation + Investor Day 2022

En uforglemmelig dag med de sejeste startups inden for danske hjælpemidler og velfærdsteknologi

Læs mere
KK_fald_CN_DC.jpg

Invitation til dialog om faldforebyggende teknologier

Københavns Kommune har et ønske om at bliver klogere på nye løsninger, som kan være med til at sikre...

Læs mere
Nederlandene_600_320.jpg

Online eksportmøde: Nye markedsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i Nederlandene

Deltag når Danish.Care og Danmarks Ambassade i Nederlandene - Udenrigsministeriet afholder online...

Læs mere
Rehab-Karlsruhe---nyhed.jpg

Har du interesse i salg og markedsføring på det tyske marked?

Så deltag på Pavilion of Denmark med Danish.Care på REHAB 2022 Karlsruhe d. 23.-25. juni

Læs mere
2022_04_21_Nar_Innovation_Lykkes_Pa_Tvaers_turkis_logo.jpg

Når Innovation lykkes på Tværs 2022 - konference og udstilling

Danish.Care er med når Danish Life Science Cluster, sammen med en række aktører – virksomheder,...

Læs mere
Altenpflege_DC_2022.jpg (2)

Tag med Danish.Care på eksportfremstød på Altenpflege 2022

Deltag på Pavilion of Denmark med Danish.Care på Altenpflege 2022 i dagene 26.-28. april.

Læs mere
VT22-grafik til Danish.Care (600x320).jpg

Velfærdsteknologi anno 2022: Konference-tilmeldingen er åben!

Save the date: Datoen for konferencen Velfærdsteknologi anno 2022 er sat til 11. oktober i Odense

Læs mere
video_messe2021.jpg

Genbesøg Health & Rehab Scandinavia 2021

Vi har samlet en række stemninger fra Health & Rehab Scandinavia 2021 i en kort video ...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig