Image6@2x

Danish.Care efterlyser øremærkede midler til velfærdsteknologi på finansloven

Danish.Care savner øremærkede investeringer i velfærdsteknologi i regeringens finanslovsforslag for 2027. Investeringer er nødvendige, hvis vi skal sikre borgerne den velfærd, vi alle forventer og fortjener – og give de fagprofessionelle mere tid til den nære pleje og omsorg.
 

Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til finansloven for 2027.  

Forslaget rummer vigtige prioriteringer for Danmark. Men på ét afgørende område savner Danish.Care handling: Øremærkede midler, der kan få velfærdsteknologien ud at gøre en forskel for borgere og medarbejdere. 

- Regeringen har lovet en strategisk satsning på velfærdsteknologi. Den ambition forpligter. Skal kommunerne lykkes med at tage løsningerne i brug, kræver det finansiering af både teknologi, kompetencer og nye arbejdsgange, lyder det fra Charlotte Enevoldsen, Head of Public Affairs hos Danish.Care. 

Mere tid til det kun mennesker kan 

For borgerne handler det om en hverdag med tryghed, værdighed og mulighed for at klare mere selv. For de fagprofessionelle handler det om bedre arbejdsmiljø og mere tid til at bruge deres faglighed i mødet med det enkelte menneske. 

Velfærdsteknologi kan understøtte begge dele. Når teknologien letter arbejdsgange og frigør tid, skal tiden bruges dér, hvor mennesker gør den uundværlige forskel: I den nære pleje, samtalen og omsorgen. 

Netop derfor er velfærdsteknologi en nødvendighed. Og netop derfor kræver det også, at vi investerer nu. 

Ambitionerne skal kunne mærkes hos borgerne 

Anbefalingerne fra Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, som Danish.Care tog aktiv del i udformningen af, har allerede et år på bagen. Regeringen har varslet sin satsning. Nu skal løfter og anbefalinger omsættes til løsninger i borgernes hverdag. 

- Som brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi opfordrer vi i Danish.Care derfor regeringen og Folketingets partier til at sikre øremærkede midler til implementering og udbredelse af velfærdsteknologi i den endelige finanslov for 2027. Branchens løsninger er klar til at bidrage. Finansloven skal give kommunerne mulighed for at sætte dem i arbejde – til gavn for de mennesker, vores velfærd er til for, slutter Charlotte Enevoldsen. 

finanslov.jpg
Branchedag_om_eksport_2025_600x338.png

Invitation: Branchedag om eksport 2025

I samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet inviterer Danish.Care til Branchedag om...

Læs mere
Kopi af Indkøberseminar_2024_1.png

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi - OBS: SEMINARET ER AFHOLDT

Læs mere
VT24-survey.jpg

Danske kommuner: Teknologi kan afhjælpe mangel på plejepersonale

Landets kommuner står over for en betydelig udfordring med mangel på plejepersonale. En ny...

Læs mere
#2_VTDage (1).jpg

Velfærdsteknologidage 2024 i Esbjerg 28. november: Se programmet her

Vi gentager succesen, hvor du har mulighed for at opleve de nyeste løsninger til pleje- og...

Læs mere
Ældrelov høring_Danish.Care.png

Ældreloven mangler klar ramme for brug af velfærdsteknologi

Høringssvar: Ældreloven blev i august sendt i høring i forlængelse af den længe ventede nye...

Læs mere
Kopi af H&R_banner_nyhedsbrev_2024_book.jpg

Har du booket stand på Health & Rehab 2025?

Bookingen til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025 er i fuld gang og flere end 100 virksomheder har...

Læs mere
Velfærdsteknologi anno 2024.png

Velfærdsteknologi anno 2024: Se moderator, keynotes og oplægsholdere

Kom til konference i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn, når vi åbner døren for...

Læs mere
REHAB_Karlsruhe_web.png

Eksportfremstød: REHAB Karlsruhe 2025

REHAB 2025 er en af ​​de vigtigste messer for rehabilitering, terapi, pleje og inklusion.

Læs mere