Image6@2x

Stor Danish.Care-kampagne sætter branchens løsninger på dagsordenen

Med debatindlæg i regionale medier, en helsides annonce i Avisen Danmark og omfattende annoncering på LinkedIn skruer Danish.Care op for synligheden om hjælpemidler og velfærdsteknologi. Kampagnen skal få beslutningstagerne til at prioritere løsninger, der kan frigøre tid til omsorg og gøre en mærkbar forskel for borgere og medarbejdere. 

Mere tid til den enkelte borger. Bedre rammer for medarbejdernes faglighed. Og større frihed til at klare hverdagens opgaver selv. 

Det er nogle af de gevinster, branchens hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger kan skabe. Og netop de muligheder skal stå tydeligere for de beslutningstagere, der er med til at forme fremtidens pleje og omsorg. 

Derfor er Danish.Care lige nu i gang med en større kampagne, som bringer branchens løsninger ind i den offentlige debat og ud til særligt kommunerne. 

Budskabet er klart: Skal vi sikre et højt velfærdsniveau i fremtiden, er hjælpemidler og velfærdsteknologi en nødvendig del af svaret. 

Fra avissider til LinkedIn 

Kampagnen er kickstartet med en stribe debatindlæg i regionale medier og en helsides annonce i Avisen Danmark med en rækkevidde på 300.000 modtagere. Hertil kommer omfattende annoncering på LinkedIn, som skal skabe yderligere opmærksomhed om branchens løsninger og deres værdi i praksis. 

Med indsatsen vil vi sætte handling bag branchens fælles stemme og nå de mennesker, der har indflydelse på prioriteringer, investeringer og indkøb. Først og fremmest i kommunerne, men også i regionerne og på Christiansborg. 

Løsningerne findes – nu skal flere have glæde af dem 

Flere borgere får behov for pleje og støtte, mens antallet af fagprofessionelle ikke kan følge med. Det kræver, at vi giver medarbejderne bedre muligheder for at bruge deres tid og faglighed dér, hvor behovet er størst.  

Her har vores medlemsvirksomheder noget konkret at byde ind med. Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan lette arbejdsopgaver, styrke arbejdsmiljøet og give borgerne større selvstændighed og tryghed. Branchens løsninger kan frigøre tid til det, kun mennesker kan. 

Derfor skal kampagnen også skabe opmærksomhed om Danish.Cares løsningskatalog. Her har vi samlet en lang række løsninger og erfaringer fra praksis, som kan inspirere kommuner og regioner til at tage næste skridt. Kataloget giver indblik i både teknologierne og den forskel, de kan gøre i hverdagen. 

For ambitionen rækker længere end synlighed. Vi vil have flere beslutningstagere til at prioritere investeringer og implementering, så løsningerne bliver en del af den daglige pleje og omsorg. 

Vær med til at få budskabet længere ud 

En stærk kampagne bliver endnu stærkere, når branchen bakker op. 

Derfor opfordrer vi alle medlemmer og samarbejdspartnere til at like, dele og kommentere kampagnens opslag på LinkedIn, når I møder det. Bidrag gerne med jeres egne erfaringer: Hvor gør løsningerne en forskel? Hvad oplever borgerne? Og hvad betyder det for medarbejdernes hverdag? 

Jo flere konkrete erfaringer vi bringer frem, desto tydeligere bliver det, hvorfor hjælpemidler og velfærdsteknologi skal prioriteres. 

Sammen bringer vi branchens løsninger helt ind i beslutningstagernes bevidsthed. 

Avisen-dk-600x320.jpg
DC Nyt -meld dig til.jpg

Er du træt af huske dig selv på at besøge vores hjemmeside? Få Danish.Care Nyt direkte i indbakken

Danish.Cares nyhedsbrev giver dig et samlet overblik over det vigtigste fra og om branchen, direkte...

Læs mere
Kopi af Glædelig sommer! (1).jpg

Danish.Care ønsker god sommer - vi holder sommerlukket uge 30+31

Sommerferien trænger sig på, og her fra Danish.Care vil vi gerne benytte muligheden for at sige tak...

Læs mere
DC_nyhedsbrev (1).jpg

Morten Rasmussen stopper som direktør i Danish.Care

Morten Rasmussen fratræder sin stilling som direktør i brancheforeningen for hjælpemidler og...

Læs mere
VFV_CareNet_nyhed_DC.png

Videnscenter for Velfærdsteknologi er ny partner i CareNet

‍CareNet udvider endnu en gang partnerkredsen og kan med stor glæde byde velkommen til Videnscenter...

Læs mere
Kopi af Løsningskatalog_grafik2025_600x338.png

To nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

På generalforsamlingen den 27. maj 2025 valgte Danish.Care to nye medlemmer til bestyrelsen: Rikke...

Læs mere