Image6@2x

Stor Danish.Care-kampagne sætter branchens løsninger på dagsordenen

Med debatindlæg i regionale medier, en helsides annonce i Avisen Danmark og omfattende annoncering på LinkedIn skruer Danish.Care op for synligheden om hjælpemidler og velfærdsteknologi. Kampagnen skal få beslutningstagerne til at prioritere løsninger, der kan frigøre tid til omsorg og gøre en mærkbar forskel for borgere og medarbejdere. 

Mere tid til den enkelte borger. Bedre rammer for medarbejdernes faglighed. Og større frihed til at klare hverdagens opgaver selv. 

Det er nogle af de gevinster, branchens hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger kan skabe. Og netop de muligheder skal stå tydeligere for de beslutningstagere, der er med til at forme fremtidens pleje og omsorg. 

Derfor er Danish.Care lige nu i gang med en større kampagne, som bringer branchens løsninger ind i den offentlige debat og ud til særligt kommunerne. 

Budskabet er klart: Skal vi sikre et højt velfærdsniveau i fremtiden, er hjælpemidler og velfærdsteknologi en nødvendig del af svaret. 

Fra avissider til LinkedIn 

Kampagnen er kickstartet med en stribe debatindlæg i regionale medier og en helsides annonce i Avisen Danmark med en rækkevidde på 300.000 modtagere. Hertil kommer omfattende annoncering på LinkedIn, som skal skabe yderligere opmærksomhed om branchens løsninger og deres værdi i praksis. 

Med indsatsen vil vi sætte handling bag branchens fælles stemme og nå de mennesker, der har indflydelse på prioriteringer, investeringer og indkøb. Først og fremmest i kommunerne, men også i regionerne og på Christiansborg. 

Løsningerne findes – nu skal flere have glæde af dem 

Flere borgere får behov for pleje og støtte, mens antallet af fagprofessionelle ikke kan følge med. Det kræver, at vi giver medarbejderne bedre muligheder for at bruge deres tid og faglighed dér, hvor behovet er størst.  

Her har vores medlemsvirksomheder noget konkret at byde ind med. Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan lette arbejdsopgaver, styrke arbejdsmiljøet og give borgerne større selvstændighed og tryghed. Branchens løsninger kan frigøre tid til det, kun mennesker kan. 

Derfor skal kampagnen også skabe opmærksomhed om Danish.Cares løsningskatalog. Her har vi samlet en lang række løsninger og erfaringer fra praksis, som kan inspirere kommuner og regioner til at tage næste skridt. Kataloget giver indblik i både teknologierne og den forskel, de kan gøre i hverdagen. 

For ambitionen rækker længere end synlighed. Vi vil have flere beslutningstagere til at prioritere investeringer og implementering, så løsningerne bliver en del af den daglige pleje og omsorg. 

Vær med til at få budskabet længere ud 

En stærk kampagne bliver endnu stærkere, når branchen bakker op. 

Derfor opfordrer vi alle medlemmer og samarbejdspartnere til at like, dele og kommentere kampagnens opslag på LinkedIn, når I møder det. Bidrag gerne med jeres egne erfaringer: Hvor gør løsningerne en forskel? Hvad oplever borgerne? Og hvad betyder det for medarbejdernes hverdag? 

Jo flere konkrete erfaringer vi bringer frem, desto tydeligere bliver det, hvorfor hjælpemidler og velfærdsteknologi skal prioriteres. 

Sammen bringer vi branchens løsninger helt ind i beslutningstagernes bevidsthed. 

Avisen-dk-600x320.jpg
Anders_Lyck_Fogh-Schultz.png

Indlæg: Hvis vi vil have indflydelse på fremtidens velfærd, skal vi understøtte nutidens innovation

Hvis vi ikke investerer strategisk i innovation, risikerer vi ikke blot at gå glip af nye...

Læs mere
Teknologiradar.png

KL’s Teknologiradar 2025: Få overblikket over teknologilandskabet i de danske kommuner

Kommunernes Landsforening har endnu en gang undersøgt brugen af teknologi på tværs af landets...

Læs mere
Rehacare_nyhed.jpg

Stor aktivitet og stærkt fællesskab på RehaCare 2025

Danske virksomheder markerede sig stærkt på verdens største messe for rehabilitering, hjælpemidler...

Læs mere
Rådet2025.jpg

Partnerskab: Her er de syv anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi

De længe ventede anbefalinger til udbredelse og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen er nu...

Læs mere
Løsningskatalog_grafik2025_600x338.png

Nyt løsningskatalog lanceres snart – med stærk opbakning fra branchen

Der er stor interesse for Danish.Cares løsningskatalog – både blandt de virksomheder, der bidrager...

Læs mere
Sæt (600 x 400 px) (20).jpg

Regeringens finanslovforslag 2026: Velfærdsteknologi som 1 af 3 prioriteter på ældreområdet

Velfærdsteknologi er blandt de tre nye prioriteter på ældreområdet i regeringens finanslovforslag...

Læs mere
One pager i hånd Danish.Care.jpg

Fra eksportforening til brancheforening med bred vifte af tilbud - bliv klogere på Danish.Care

I Danish.Care er vi i fuld gang med en bred vifte af projekter – fra eksport og politisk...

Læs mere
VT25_ny_NyhederCN.jpg (1)

Mere end bare en konference: Derfor skal du udstille på Velfærdsteknologi anno 2025

18 udstillere har allerede meldt sin ankomst til Velfærdsteknologi anno 2025, men hvad får man...

Læs mere