Image6@2x

Velfærdsteknologi anno 2023: Sundheds- og velfærdsteknologikonference samlede 230 personer med en fælles passion for løsninger til fremtidens velfærdssystem

Den 10. oktober mødtes social- og sundhedssektoren, virksomheder og interesseorganisationer til konference om sundheds- og velfærdsteknologi i Odense Congress Center. Målet var videndeling om de teknologiske muligheder for at sikre kvaliteten af vores velfærdssamfund i dag og i fremtiden og at blive endnu klogere på udbredelse og implementering, både i Danmark og i udlandet.

Konferencen blev faciliteret af journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen, der guidede deltagerne gennem dagen. Hun satte tonen an ved den officielle åbning, sammen med Birgitte Østergård Sørensen, forretningsleder ved Teknologisk institut og Morten Rasmussen, direktør for Danish.Care, som sammen driver netværket CareNet, der står bag konferencen.

Sidste nye tal på velfærdsteknologi i de danske kommuner
Birgitte Østergård Sørensen præsenterede nogle af de centrale resultater fra årets store kommunesurvey, som belyser udbredelsen og brugen af velfærdsteknologi i danske kommuner. Surveyen laves hvert år af CareNet, Danish.Care og Teknologisk Institut for at tage temperaturen på forholdet til velfærdsteknologi og implementering i kommunerne.

Af de 98 danske kommuner havde 82 svaret på spørgeskemaet. Det viste sig, at der mangler midler i kommunerne til at tage velfærdsteknologi i brug, men at flere end tidligere ser økonomiske besparelser i forbindelse med øget implementering – nemlig hele 17% flere siden sidste måling. 80,5% af kommunerne forventer en øget indsats omkring velfærdsteknologi fremover og 70% mener, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis ikke man øger implementeringen.

Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, satte tallene i perspektiv og påpegede de juridiske barrierer som en væsentlig udfordring for implementering af velfærdsteknologi. Manglen på standardiserede løsninger gør processen kompleks. Han understregede også, at der skal være vilje til løbende investeringer i implementeringen, da det tager tid og penge.

Læs mere om kommunesurveyen her

Norge som inspirationskilde - keynotespeaker Kristin Standal delte Norges succes med Nasjonalt velferdsteknologiprogram

Keynotespeaker Kristin Standal var på plads for at dele Norges imponerende resultater med implementering af velfærdsteknologi gennem Nasjonalt velferdsteknologiprogram, som er en national helhedsplan for velfærdsteknologiimplementering i Norges kommuner.

I Norge har de udviklet en helhedsorienteret tjenestemodel, der tager højde for kompleksiteten i implementering. Samarbejde på tværs af organisationen er afgørende, og ansvaret skal placeres på et højt niveau i kommunen, hos personer med tilstrækkelige beslutningsbeføjelser.

Human Bytes gjorde deltagerne klogere på falddetektion og monitorering tilpasset den enkeltes behov
Martin Bjerregaard Wied, nordic sales manager og Ulrik Rokkedal Therkildsen, CEO, begge fra Human Bytes holdt oplæg på det ene af konferencens tre spor, under temaet sundhedsteknologi. De adresserede de udfordringer, der er forbundet med teknologiimplementering inden for sundhedssektoren og præsenterede en løsning, der sigter mod at forbedre borgeres livskvalitet og plejepersonalets arbejdseffektivitet. Komplekse brugerflader kan skabe forvirring og ineffektivitet. Human Bytes introducerede den teknologiske løsning kaldet The Night Nurse Surface. Det er en platform, som muliggør anonym overvågning og effektiv kommunikation ved at sende beskeder direkte til plejepersonalets telefoner, uanset hvor de befinder sig - på stuen eller i borgerens eget hjem.​

Afsluttende debat om finansiering af fremtidens velfærdssamfund
Årets konference sluttede med en debat mellem Ulrik Fonsmark Andreasen, managing partner i IMPACT partners Nordic, Ole Bech Lykkebo, programchef ved CO-PI, Frank Petersen, salgsdirektør i CARE-CALL og Christian Gammelgaard Olesen, bestyrelsesformand i Danish.Care og udviklingsdirektør i Wolturnus. Temaet var, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal finansieres.

Ulrik Fonsmark Andreasen fremhævede vigtigheden af social impact-investeringer, hvor målingen af teknologiens sociale indvirkning er i fokus. Han påpegede, at det moderne samfund står over for en alvorlig krise med færre ressourcer til at opretholde velfærden, og at denne krise ofte overskygges af klimaproblematikken. Ulrik mente, at social impact-investeringer er en trend, der også bør tiltrække store investorer, da de kan resultere i både samfundsforbedringer og økonomisk gevinst.

Frank Petersen fremhævede at statslig støtte kan spille en afgørende rolle for implementeringen af velfærdsteknologi, sådan som den nationale strategi i Norge har gjort.

Debatten rundede også udfordringer med bureaukrati, herunder nationale indkøb via SKI, som hæmmer mulighederne for at få nye innovative løsninger på markedet og som presser specielt de mindre virksomheder i branchen for velfærdsteknologi. Virksomhederne bruger rigtig mange ressourcer på et SKI-udbud og vinder de udbuddet kan det kræve mange ressourcer at kunne levere på det:

”Det kræver utrolig mange ressourcer at forberede sig på, og at deltage i, et udbud og det er ikke alle virksomheder, der har musklerne til det.” Sagde Christian Gammelgaard Olesen om problematikken.

Ud over de mange oplæg, der var inddelt i tre forskellige spor, kunne næsten 50 udstillere præsentere de nyeste teknologiske fremskridt inden for både dansk og international velfærdsteknologi.

Netværksleder i CareNet er særdeles tilfreds med konferencen
Chefkonsulent i Danish.Care og netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, udtaler følgende:

"Endnu engang lader det til, at velfærdsteknologikonferencen har været en succes. Det er indlysende, at behovet for vidensdeling, med særlig vægt på inspiration omkring implementeringen af velfærdsteknologi, er enorm. En årlig konference med fokus på best practice tilbyder indsigt og nye værktøjer, der kan omsættes til praksis og gøre en markant forskel i den virkelige verden – og det har vi brug for. Det er mit klare indtryk at vi alle gik klogere hjem."

Velfærdsteknologikonferencen afholdes igen den 3. oktober 2024 i Odense Congress Center.

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care
Fotocredit: Samuel Brøgger, Teknologisk Institut

VT23 online.png
England_ny.png

Pitch din løsning til en stor britisk aktør i ældreplejen

Dansk Industri og Den Kongelige Danske Ambassade i London åbner nu for, at danske virksomheder kan...

Læs mere
Christiansborg.png

Valg udskrevet: Tre vigtige initiativer om velfærdsteknologi og ældreområdet risikerer at gå i stå

Med folketingsvalget udskrevet er der en reel risiko for, at flere centrale spor på ældre- og...

Læs mere
Wear&Care_x_Danish.Care_G.png

#VIERDANISHCARE: Derfor er Wear&Care medlem af Danish.Care

For Wear&Care handler medlemskabet både om indsigt, netværk og indflydelse.

Læs mere
Ditte_Christian_Anders_2026_600.jpg

Åbent brev til ny ældreminister: Hvornår kommer den nationale strategi for velfærdsteknologi?

Danish.Care opfordrer i Seniormonitor ny ældreminister Henrik Frandsen til at sætte fart på...

Læs mere
Vela_x_DanishCare_600.png

#VIERDANISHCARE: Derfor er VELA medlem af Danish.Care

“Kort sagt giver medlemskabet af Danish.Care adgang til et stærkt netværk, faglig sparring og en...

Læs mere
Danish.Cares sekretariat (3).jpg

#VIERDANISHCARE: Mød sekretariatet i Danish.Care

Den daglige drift af Danish.Care varetages af vores fire medarbejdere. Her kan du blive lidt klogere...

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2026.jpg

En dag i eksportens tegn: Danish.Care inviterede til branchedag om eksporten på velfærdsteknologiområdet

Indsigt, inspiration, dialog og netværk var på menuen, da Danish.Care satte fokus på eksport.

Læs mere
DC_nyhed_web.png

Ny retning for Danish.Care

Danish.Cares direktør, Naomi Pagh, har opsagt sin stilling og Helle Pedersen er ny...

Læs mere
Eksport 2026 (1).jpg

Eksport 2026: Kom med Danish.Care på REHACARE og MEDICA, eller tag til H.C.R. i Japan

Kom med på nogle af de største eksportfremstød inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi i 2026.

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2026_hjemmeside.png

Branchedag om eksport - dyk ned i programmet og tilmeld dig nu

Branchedag om eksport med fokus på Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge, Italien - og Kenya – den...

Læs mere