Image6@2x

Partnerskab: Her er de syv anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi

De længe ventede anbefalinger til udbredelse og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen er nu offentliggjort. Danish.Care har bidraget aktivt til arbejdet i Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi – og dermed også til de syv konkrete anbefalinger, der nu ligger klar.

Som brancheforening har vi bl.a. bidraget med viden om markedet for velfærdsteknologi og hjælpemidler samt med vores årlige undersøgelse af kommunernes brug af velfærdsteknologi. Vi har samtidig talt virksomhedernes sag og medvirket til definitionen og kategoriseringen af de mange forskellige områder, som velfærdsteknologi dækker over.

Michael Kock, adm. direktør i Cobi Rehab og bestyrelsesmedlem i Danish.Care:
“Vi er glade for, at Danish.Care har kunnet medvirke til at formulere en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Vi værdsætter at have en åbensindet ældreminister, som inddrager og lytter til branchens stakeholdere.”

“Rapporten indeholder rigtig mange gode anbefalinger – herunder skalering af velfærdsteknologi med dokumenteret effekt, vidensdeling på tværs, kompetenceopkvalificering, selvhjulpenhed, borgerinddragelse og langsigtede investeringshorisonter. Men der ligger fortsat et stort arbejde i at føre de gode intentioner ud i livet i kommunerne. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til både at investere og implementere.”

Partnerskabets vision og potentiale

Partnerskabets fælles vision for fremtidens ældrepleje er:
”En ældrepleje, hvor målrettet brug af velfærdsteknologi er en naturlig og meningsfuld del af hverdagen – som styrker livskvaliteten for borgerne, skaber tryghed for de pårørende og frigør tid til omsorg og nærvær hos medarbejderne.”

Hvis velfærdsteknologi udbredes klogt, er potentialet stort:

  • For borgerne: Mere selvhjulpenhed, tryghed, værdighed og livskvalitet

  • For kommunerne: Driftsmæssige og økonomiske gevinster gennem fleksibel ressourceanvendelse

  • For medarbejderne: Mere tid til omsorg og nærvær samt mindre fysisk belastning

  • For virksomheder og samfundet: Et afgørende bidrag til en bæredygtig velfærdsmodel, dansk innovation og eksport

De syv anbefalinger

1. Velfærdsteknologi skal tage udgangspunkt i borgeren
Borgernes perspektiver skal inddrages målrettet i udvikling og anvendelse. Teknologien er ikke kun en teknisk løsning, men et redskab til selvhjulpenhed og hverdagsmestring for den enkelte.

2. Medarbejdere og ledere skal være med hele vejen
Kompetencer skal styrkes, og medarbejdernes erfaringer og viden bringes i spil i både udvikling, implementering og drift. Ledelse skal støtte og skabe rammer for at realisere teknologiernes fulde potentiale.

3. Civilsamfund og pårørende er hjælperyttere til velfærdsteknologisk tryghed
Kommuner, leverandører og andre aktører skal inddrage pårørende og civilsamfund, så borgere får støtte og tryghed i mødet med velfærdsteknologiske løsninger.

4. Borgerne skal kunne se og opleve velfærdsteknologi
Teknologiske løsninger skal gøres synlige og tilgængelige, så borgere kan afprøve og opleve dem – fx sammen med fagmedarbejdere, civilsamfund og pårørende.

5. Viden skal accelerere udbredelse og skalering
Erfaringer og dokumenteret effekt skal deles systematisk på tværs af kommuner, regioner og sektorer. God praksis skal løftes videre, så kommuner ikke starter helt forfra, når noget allerede virker et andet sted.

6. Investeringer skal fokuseres på modne teknologiske løsninger
Der bør satses på løsninger, der allerede har dokumenteret effekter – både kvalitativt og økonomisk. Fokus skal være på langsigtet effekt og gevinst – ikke kun innovation og idéudvikling.

7. Klare linjer på den juridiske spilleplade
Juridiske rammer og regler for brug af data, kunstig intelligens, medicinsk udstyr osv. skal være tidssvarende, klare og ensrettede. Uden juridisk afklaring vil usikkerhed bremse udbredelsen.

Du kan finde den fulde rapport med alle anbefalinger her:
Anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen – September 2025 (PDF)

Rådet2025.jpg
ældrepartner.png

Partnerskab for strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen

Danish.Care er deltager i Ældreministeriets Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i...

Læs mere
Hr_nyhed_dato3.png

Health & Rehab er tilbage allerede i marts - spred ordet og reservér datoerne

Health & Rehab løber af stablen den 4. - 6. marts 2025 – bemærk, at det er tidligere end sidst.

Læs mere
eksport2025.png

Danish.Cares Branchedag om eksport 2025 gav indblik i eksportmuligheder og markedsforståelse

Torsdag den 23. januar dannede Eigtveds Pakhus rammen, da Danish.Care i samarbejde med...

Læs mere
CareNet_DC_nyhed2024.png

Danish.Care overtager velfærdsteknologi-netværket CareNet

Danish.Care overtager fuldt ud driften af netværket, mens Teknologisk Institut træder ud af...

Læs mere
nye medlemmer december 2024.png

Danish.Care byder velkommen til seks nye medlemmer

Danish.Care har over de seneste måneder budt velkommen til seks nye medlemmer. Bliv klogere på dem...

Læs mere
Velfærdsteknologidage.jpg

Fremtidens sundhedshelte mødte de nyeste teknologier på Velfærdsteknologidage 2024 #2

Fremtidens SOSU-medarbejdere og fremtidens velfærdsteknologi blev bragt sammen til hos SOSU Esbjerg...

Læs mere
partnerskab.jpg

Danish.Care taler for branchens virksomheder i Ældreministers partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi

Et vigtigt skridt mod udbredelsen af velfærdsteknologi i ældreplejen er taget.

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2025_600x338.png

Invitation: Branchedag om eksport 2025

I samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet inviterer Danish.Care til Branchedag om...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig